Next Golf TourChristian Jacobsen vandt Next Golf Tour på Medinah foran Oliver Suhr

Christian Jacobsen vandt Next Golf Tour på Medinah foran Oliver Suhr

Der var dobbelt dansk i toppen af leaderboardet i sæsonens anden Next Golf Tour turnering, som Christian Jacobsen vandt foran Oliver Suhr. Det fik de henholdsvis 30.000 $ og 15.930 $ for. Se højdepunkter i videoen ovenfor.

Der er åbnet op for endnu flere deltagere i den anden sæson af  den indendørs tour som Trackman står bag, så der nu kan være 1.000 deltagere. Der var 908 deltagere i den første turnering, som  svenske Oliver Lilliedahl vandt på Marco Simone, mens der var 818 deltagere, som spillede Medinah, hvor præmiesummen var på 181.800 $..

Christian Jacobsen og Oliver Suhr gik begge runden i -8, men Christian Jacobsen vandt da han med 32 slag (-4) var bedst på bag-ni. Oliver Suhr gik for-ni i -7 efter fem birdies og en eagle, men kun -1 på bag-ni efter en dobbeltbogey på 10. og to birdies,

Mike Toorop fra Holland og Adam Blommé fra Sverige delte 3. pladsen i -7 og fik 10.806 $

Leslie Cloots fra Belgien var bedste kvinde på en 47. plads i -3, som hun blandt delte med DP World Tour spilleren Sami Välimaki.

50.000 $ til vinderen af den næste turnering

Næste turnering er spilles på Taiheiyo Club Gotemba Course, hvor man skal spille sin runde mellem den 5. – 14. januar. Det er tilmeldingsfrist den 4. januar.

Det er en såkaldt elevated event, så med et fuldt felt på 1.000 spillere vil præmiesummen være 250.000 $. Der er 50.000 $ til vinderen, og det er uanset hvor mange deltagere der er.

TrackMan giver 100.000 $ til hver turnering

På mindre tours kan præmiesummerne ofte minde om en slags poker om hinandens penge, da det i høj grad er spillernes egenbetaling der udgør præmiesummen. Men der er ganske store pengepræmier på Next Golf Tour, da TrackMan giver de første 100.000 $ i hver turnering, og dertil lægges en stor del af spillernes matchfee, som lægges oveni præmiesummen.

Det koster 130 $ at deltage, hvoraf de 100 $ går til præmiesummen. 26 $ er dansk skat, mens 4 $ går til administrationsgebyr. Det primære er den individuelle turnering, men der er også penge for bl.a. flest birdies i træk, GIR, længste drive og popularitet på sociale medier.

Deltagerantallet er således afgørende for præmiesummens størrelse, men førstepræmierne er garanteret på 30 – 50.000 $.

Bonus på 50.000 $ til top-10 og DP World Tour turnering

Top-100 og lige på ranglisten efter de første seks turneringer kvalificerer sig til finalen, der spilles fra den 8. – 17. marts.

I finalen spilles om 100.000 $ samt en bonus på 50.000 $ til top-10 på ranglisten heraf 15.000 $ til vinderen.

Den bedste herrespiller i sæsonen får invitationer til tre Challenge Tour turneringer og en DP World Tour turnering i 2024. Man arbejder også på lignende muligheder for den bedste kvindespiller.

Next Golf Tour 2: Medinah, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Verdensranglisterne, 29. april 2024

Med sin anden Challenge Tour sejr er Rasmus Neergaard-Petersen nu fremme som fjerde bedste dansker, og det selvom han kun har spillet 22 tællende...

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women’s Open

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women's Open Presented by Ally via en kvalifikationsturnering i tirsdags. Hun er indtil videre eneste dansker...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk