PopulærtPGA TourChok - Nicolai Højgaard er ikke helt sikker på et PGA Tour...

Chok – Nicolai Højgaard er ikke helt sikker på et PGA Tour kort!

Opdateret: Kun seks af de 18 spillere mellem nr. 115 – 132 på FedExCup ranglisten er med i finalerunderne af RSM Classic, så nu er det ikke længere en risiko, og vi kan fejre at Nicolai Højgaard endegyldigt har kvalificeret sig til PGA Tour i 2024.

— oOo —

I mandags skrev PGA Tour i en pressemeddelelse, at Nicolai Højgaard har sikret sig et PGA Tour kort i 2024. Nu erkender man dog overfor 19hul.dk, at Nicolai ikke er matematisk sikker på et kort, men man er overbevist om, at han har optjent nok point.

– Vores beregninger viser, at det er næsten helt sikkert, at han slutter indenfor top-125, så vi er trygge ved at erklære, at han har sikret sig sit PGA Tour kort, skriver PGA Tour til 19hul.dk.

Efter at have regnet på tallene er vi på 19hul.dk dog ikke helt så sikre som PGA Tour er. Men hvis det glipper via non-member listen, så kan Nicolai Højgaard få kortet via DP World Tour, hvilket dog så er på bekostning af en anden. Inden sæsonfinalen i Dubai ligger Rasmus Højgaard til at tage det 10. og sidste PGA Tour kort.

En 25. plads i RSM Classic er nok for nr. 126 til at overhale Nicolai

For at spille sig til et PGA Tour kort via Non-members listen skal man optjene det samme eller flere point end nr. 125 på FedExCup ranglisten. Denne uges The RSM Classic er den sidste tællende turnering.

Min Woo Lee blev også nævnt i pressemeddelelsen, og med 505 point er han helt sikker. Nicolai Højgaard har optjent 466 point, og vi mener på 19hul.dk at der er en reel risiko for, at nr. 125 på FedExCup ranglisten tjener mere end det.

Der er mange scenarier for spillere, som særligt med en top-3 placering kan brage frem på ranglisten, men lad os her bare nøjes med hvad det kræver for nr. 131 og frem. Gary Woodland på 116. pladsen og Chad Ramey på 118. pladsen er ikke med i RSM Classic.

Inden sidste uges Butterfield Bermuda Championship havde nr. 125 på ranglisten 383 point, men nu er det Carl Yuan med 437 point. Grænsen har rykket sig 54 point på én uge, og Nicolai er nu kun 29 point foran Yuan på 125. pladsen.

Nicolai Højgaard er 35 point foran Henrik Norlander på 126. pladsen og 52 point foran Maverick McNealy på 127. pladsen. Der er 35,5 point for en 25. plads i RSM Classic, så Norlander skal blive udelt nr. 25 for at rykke forbi Nicolai Højgaard, mens det for McNealy kræver en 16. plads.

Martin Laird på 115. pladsen skal blot klare cuttet for at rykke forbi Nicolai Højgaard, mens det for Matti Schmid på 120. pladsen kræver en udelt 33. plads eller bedre. Patton Kizzire på 130. pladsen er 85 point efter Nicolai Højgaard, hvilket man får for en udelt 8. plads.

Med henholdsvis 500, 300 og 190 point til top-3 i RSM Classic, så kan spillere langt nede på listen også rykke forbi Nicolai Højgaard. Det kan være at 466 point er nok til en plads i top-125, men afhængig af hvem der klarer cuttet i RSM Classic, så ved vi det formentlig først med sikkerhed efter søndagens finalerunde af RSM Classic.

Det kan også få indflydelse på, hvilke ti spillere der får et PGA Tour kort via DP World Tour ranglisten. For hvis Nicolai Højgaard holder sin plads helt fremme på Race to Dubai ranglisten, så kan han få kortet via den ranglisten. Det vil så være afgørende for det 10. og sidste kort, om Nicolai Højgaard kvalificerer sig til PGA Tour via non-member listen.

I værste fald kan Nicolai Højgaard stå uden et PGA Tour kort

Vi tror og håber at Nicolai Højgaard kvalificerer sig til PGA Tour, men i værste fald kan han stå helt uden et kort! Sådan går det forhåbentlig ikke, og Nicolai Højgaard kan selv afgøre det med et godt resultat i Dubai. Men skulle det meget uheldige og usandsynlige ske, at han f.eks. bliver skadet og må trække sig i Dubai, så er der risiko for, at han ikke har et PGA Tour kort på søndag.

Nedenfor ses FedExCup stillingen for nr. 113 – 131:

Nr. 113 – 471 point – Scott Stallings
Nr. 114 – 471 point – Chez Reavie (spiller ikke RSM)
(……….. 466 point – Nicolai Højgaard)
Nr. 115 – 465 point – Martin Laird
Nr. 116 – 465 point – Gary Woodland (spiller ikke RSM)
Nr. 117 – 463 point – Ben Martin
Nr. 118 – 458 point – Chad Ramey (spiller ikke RSM)
Nr. 119 – 446 point – Peter Malnati
Nr. 120 – 444 point – Matti Schmid
Nr. 121 – 443 point – Doug Ghim
Nr. 122 – 442 point – Nico Echavarria
Nr. 123 – 441 point – Troy Merritt
Nr. 124 – 440 point – Andrew Novak
Nr. 125 – 437 point – Carl Yuan
Nr. 126 – 431 point – Henrik Norlander
Nr. 127 – 414 point – Maverick McNealy
Nr. 128 – 385 point – Ryan Moore
Nr. 129 – 383 point – C.T. Pan
Nr. 130 – 381 point – Patton Kizzire
Nr. 131 – 376 point – Ryan Palmer

FedExCup Fall Points List ranglisten, stillingen
live-opdatering ift. stilling i RSM Classic (tryk LIVE)

10 PGA Tour kort via DP World Tour ranglisten

Efter PGA Tour bekræftede kortene til Min Woo Lee og Nicolai Højgaard, så har DP World Tour ændret visningen på DP World Tour ranglisten, så de to står som at de har har sikret sig et PGA Tour kort på anden vis.

Race to Dubai Rankings, stillingen
live-opdatering ift. stilling i DP World Tour Championship

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kipp Popert vandt G4D Open 2024

Kipp Popert vandt den anden udgave af The G4D Open, hvor danske Casper Holst-Christensen var med på Woburn i England. Casper Holst-Christensen var nr. 9...

Schauffele fører – Scheffler i top-5 efter dramatisk fredag

Anden runde af US PGA Championship blev forsinket, så 17 spillere mangler at færdigspille de sidste huller. Thorbjørn Olesen og Rasmus Højgaard er sikkert...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk