PopulærtLadies European TourCeline Herbin vandt La Reserva de Sotogrande Invitational

Celine Herbin vandt La Reserva de Sotogrande Invitational

Celine Herbin vandt La Reserva de Sotogrande Invitational, hvor Emily K Pedersen missede cuttet. Esther Henseleit blev nr. 2, hvilket var hendes femte top-4 placering i træk.

Efter runder i +11 og +5 var Emily ni slag fra at klare cuttet i turneringen, hvor Annika Sörenstam var vært.

Celine Herbin vandt efter to afsluttende birdies

Inden finalerunden førte Caroline Hedwall i -4 foran Celine Herbin og Esther Henseleit i -3.

Hedwall faldt tilbage, og mod slutningen lå Henseleit til at vinde sin første sejr på LET, da hun førte med ét slag inden de sidste 2 huller. Med to afsluttende birdies for en runde i -3 vandt Celine Herbin i -6 foran Esther Henseleit i -5, da Henseleit afsluttede sin runde med to pars efter en birdie på 16. hul. Charlotte Thompson, Camille Chevalier og Caroline Hedwall delte 3. pladsen i -2

Maria Parra, der vandt på Symetra Tour i sidste uge, blev nr. 6 i -1 sammen med Kelsey Macdonald, Carmen Alonso og Daniela Holmqvist.

7. top-10 placering til nyprofessionelle Henseleit

20-årige Esther Henseleit blev professionel i januar, hvor hun havde et imponerende hcp. på +7,1! Hun blev nr. 2 ved EM for damer 2018, der blev vundet af Celia Barquín Arozamena, som på tragisk vis blev myrdet sidste år og mindet under Ryder Cup.

Som professionel på LET har Esther Henseleit nu haft syv top-10 placeringer i sine otte turneringer med senest en 4. plads i Lalla Meryem Cup, en 3. plads i Investec SA Women’s Open, en 2. plads i Omega Dubai Moonlight Classic, en 3. plads efter omspil om en plads i U.S. Women’s Open og så endnu en 2. plads i denne uge.

La Reserva de Sotogrande Invitational, resultat

Esther Henseleit – Foto: LET / Tristan Jones

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk