PopulærtLadies European TourAnnika Sörenstam er vært på Ladies European Tour i denne uge

Annika Sörenstam er vært på Ladies European Tour i denne uge

Den tidligere verdensetter og vinder af ti majors, Annika Sörenstam, er vært for denne uges La Reserva de Sotogrande Invitational på Ladies European Tour. Emily K Pedersen er med, og Daniel Agger spillede Pro-Am turneringen. GOLFTV sender direkte fra torsdag til søndag.

Den 48-årige svensker, som har vundet 93 sejre i internationale turneringer heriblandt 72 på LPGA og 17 på LET, indstillede karrieren i 2008, så hun er ikke med i selve turneringen. Men hun holder clinic for juniorer og deltog i Pro-Am turneringen på La Reserva Club de Sotogrande.

– Jeg tænker på Ladies European Tour og disse unge damer, og vi har brug for flere sponsorer som La Reserva de Sotogrande. Stor ros til Spanien, som nu har tre LET turneringer og en lokal tour. Det er sådan man skaber næste generation af golfspillere, sagde Annika Sörenstam på et pressemøde og fortsatte:

– Tidligere kom jeg til Marbella, Malaga og særligt Sotogrande og Valderrama, hvor jeg tilbragte uger sammen med det svenske landshold, og jeg har vidunderlige minder. At være tilbage sammen med min familie, og være en del af LET er virkelig cool.

Turneringen skal være med til at promovere La Reserva, Sotogrande og hele området. Ikke kun i forhold til golf, men også de mange andre ting man kan lave, ikke mindst som familie.

Daniel Agger deltog i Pro-Am turneringen

En række kendte deltog i onsdagens Pro-Am turnering heriblandt den tidligere fodboldspiller Daniel Agger.

Den tidligere fodboldspiller Daniel Agger deltog i onsdagens Pro-Am op til La Reserva de Sotogrande Invitational – Foto: LET / Tristan Jones
Emily er eneste dansker i feltet

Emily K Pedersen er den eneste dansker i turneringen, som spilles fra torsdag til lørdag.

Sendes direkte på GOLFTV

GOLFTV sender direkte fra Spanien torsdag til søndag med engelske kommentatorer. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

La Reserva de Sotogrande Invitational, leaderboard

Emily K Pedersen – Foto: LET / Tristan Jones

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk