AnbefaletBubba har fået lov til at blive vicekaptajn

Bubba har fået lov til at blive vicekaptajn

Bubba Watson er nr. 7 på verdensranglisten. Han blev nr. 9 i den amerikanske Ryder Cup kvalifikation, men fik ikke ét af de fire wildcards. Det lignede et decideret fravalg, men nu er han blevet vicekaptajn.

37-årige Bubba vil meget gerne være en del af holdet, så flere gange har han spurgt kaptajnen Davis Love III, om han ikke kunne blive vicekaptajn.

Bubba spurgte tre gange
Tre gange har Bubba Watson spurgt Davis Love III, om han ikke kunne blive vicekaptajn, hvis han ikke blev udtaget som spiller. Først da han ikke var blandt de første tre wildcards og derefter i ugen op til Tour Championship, hvor det sidste wildcard blev uddelt.

Da Love ringede til Bubba søndag aften for at fortælle, at han ikke fik det sidste wildcard, så spurgte Bubba endnu engang, om han ikke kunne blive vicekaptajn.

– Bubba har nogle gange tilbudt at blive en af vores vicekaptajner. Jeg har sagt til ham, at vi har en ekstra rød golfbil, og at vi vil elske at have ham med, sagde Davis Love III på et pressemøde mandag.

Bubba bliver den femte amerikanske vicekaptajn. De øvrige er Tiger Woods, Steve Stricker, Jim Furyk og Tom Lehman.

Tre gange Ryder Cup og to gange Presidents Cup
Bubba Watson har været på Ryder Cup holdet de seneste tre gange i 2010, 2012 og 2014. Således også da Davis Love III var kaptajn på Medinah i 2012. Han var på Presidents Cup holdet i 2011 og 2015.

I den to år lange OL kvalifikation sluttede Bubba som nr. 5, men han var seedet som nr. 1 blandt de spillere, der ønskede at deltage (efter afbud fra Jason Day, Dustin Johnson, Jordan Spieth og Rory McIlroy). Bubba blev nr. 8 ved OL, hvor Matt Kuchar blev bedste amerikaner på en 3. plads.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk