BettingBetting tips, uge 6 2016

Betting tips, uge 6 2016

Som nr. 43 på verdensranglisten er Charl Schwartzel den højest rangerede i Tshwane Open, hvor Jeff Winther og Lasse Jensen er de eneste to danske deltagere.

Charl Schwartzel er bookmakernes favorit, og ligner et oplagt bud på en vinder. Grundet sygdom har han dog ikke spillet turneringer siden begyndelsen af december, så han er ikke blandt ugens udvalgte nedenfor. Han fandt ellers storspillet frem mod slutningen af året med en 4. plads ved sæsonfinalen i Dubai, en sejr i Alfred Dunhill Championship og en 9. plads i Nedbank Golf Challenge, så han er måske værd at satse på.

Et anderledes stærkt felt er der på PGA Tour, hvor seks fra verdensranglistens top-10 er med i AT&T Pebble Beach Pro-Am. Der spilles på tre baner inden cuttet til finalerunden på Pebble Beach.

Med mange profiler i feltet, hvoraf en del har haft gode resultater i turneringen, så er det ekstra svært at spå om vinderen. Marginaler afgjorde, at der ikke blev plads til Jimmy Walker og Jason Day nedenfor, men de er også gode bud.

Nedenfor ses ugens vinderbud. Ud for spilleren ses først vinderodds, og dernæst odds for at spilleren slutter som nr. 1 – 5 i turneringen.


Tshwane Open

George Coetzee – (Odds 8,5 / 2,75)
Forsvarende mester på banen, hvor han har været medlem i mange år. Senest blev han nr. 26 i Dubai og nr. 7 i Qatar, men han bør have en klar fordel på hjemmebanen.

Dean Burmester – (Odds 34 / 7,5)
Blev nr. 3 sidste år, hvor han vandt fire Sunshine Tour turneringer. Er blevet nr. 11, 10 og 31 i sæsonens tre kombinerede Europa Tour og Sunshine Tour turneringer. Har kun kategori 21 på Europa Touren, da det ikke lykkedes ham at få kortet via tourskolen.

David Horsey – (Odds 31 / 7)
Det er oftest sydafrikanere, som vinder i Sydafrika, men den engelske Made in Denmark vinder David Horsey er et godt bud. Sidste år delte han føringen inden finalerunden, men sluttede dog som nr. 10.



AT&T Pebble Beach Pro-Am

Jordan Spieth– (Odds 6,5 / 2,38)
Spieth har holdt en tiltrængt pause ovenpå en tur til Abu Dhabi og Singapore. Han er favorit i turnering, hvor han blev nr. 7 sidste år og nr. 4 i  2014. I sine seneste syv turneringer har Spieth vundet to gange, og er ikke sluttet dårligere end nr. 7!

Dustin Johnson – (Odds 11 / 3,25)
Vandt turneringen i 2009 og 2010. Blev nr. 4 sidste år, nr. 2 i 2014 og nr. 5 i 2012. På Pebble Beach var han også tæt på at vinde US Open 2010. DJ førte med tre slag inden finalerunden, men blev nr. 8 efter en 82’er i finalerunden, og Graeme McDowell vandt.

Brandt Snedeker – (Odds 13 / 3,75)
Er med på denne liste for tredje uge i træk. Det er lidt usædvanligt, men han er forsvarende mester, og vandt også i 2013. Blev nr. 33 i sidste uge, men før det nr. 1, 2 og 3.


 

Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles kr. 100,- på hvert resultat. Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Omega Dubai Desert Classic

  • Thorbjørn Olesen – (Odds 34 / 7,5) – Nr. 8
  • Rafa Cabrera-Bello – (Odds 34 / 4,5) – Nr. 2 = kr. 750
  • Rory McIlroy – (Odds 3,25 / 1,50) – Nr. 6

Waste Management Phoenix Open

  • Bubba Watson – (Odds 11 / 3,25) – Nr. 14
  • Hideki Matsuyama (Odds 26 / 6) – – Vandt = kr. 3.200,-
  • Brandt Snedeker – (Odds 17 / 4,5) – Nr. 33

Med 12 bets på hver kr. 100 var den samlede indsats kr. 1.200 og gevinsten på kr. 3.950 dvs. et overskud på kr. 2.750.

År til dato:

Indsats: kr. 6.000,-
Gevinst: kr. 15.878,-
Samlet: + kr. 9.878,-

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

15-årig imponerede da Tim Widing vandt LECOM Suncoast Classic

Svenske Tim Widing vandt sin første Korn Ferry Tour sejr efter omspil i LECOM Suncoast Classic. Inden finalerunden var det Patrick Cover i spidsen i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk