PopulærtLadies European TourAlison Lee vandt Aramco Team Series Presented by PIF – Riyadh

Alison Lee vandt Aramco Team Series Presented by PIF – Riyadh

Alison Lee vandt Aramco Team Series Presented by PIF – Riyadh. Team Ciganda vandt holdturneringen, som blev færdigspillet lørdag, i en ny rekordscore for 54 huller på LET. Alison Lee vandt tilmed uden en bogey på scorekortet – ikke kun i finalerunden men i alle tre runder, hvor hun lavede 29 birdies og 25 pars! I videoen ovenfor er der højdepunkter fra finalerunden.

Turneringen var ingen dansk succes, da Smilla Sønderby missede cuttet, mens Nicole Broch Estrup blev diskvalificeret! Nicole var ellers noteret for -7 i første runde og -3 i anden runde, hvilket ville give en top-10 placering inden finalerunden, men der var fejl på hendes scorekort, og hun underskrev det med en forkert score.

Nicole Broch Estrup – Foto: Tristan Jones / LET
Alison Lee  vandt i -29

Efter 36 huller havde Alison Lee føringen i -22 foran Carlota Ciganda i -16 og Pernilla Lindberg i -14.

Med en finalerunde i -7 vandt Alison Lee i -29 foran Carlota Ciganda i -21 og Charley Hull i -18, mens Bronte Law og Trichar Cheenglab delte 4. pladsen i -17.

Minjee Lee, er i sidste uge vandt LPGA turneringen BMW Ladies Championship i Sydkorea efter omspil mod netop Alison Lee, og Pernilla Lindberg delte 6. pladsen i -16.

28-årige Alison Lee spiller primært på LPGA, hvor hun dog endnu ikke har vundet. Det var hendes anden sejr på LET, da hun vandt Aramco Team Series – Sotogrande 2021.

Flere rekorder af Alison Lee 

Fredag lavede Alison Lee otte birdies i træk, hvilket er en tangering af LET rekorden for flest birdies i træk. Og hendes første runde i 61 slag (-11) var en tangering af laveste runde nogensinde på LET. Lørdagens anden runde gik hun også i -11.

22 under par er seks slag bedre end den hidtidige rekord i -16, som Emily K Pedersen havde del i. Fire delte den rekord og det var Gwladys Nocera (Göteborg Masters 2008), Kylie Henry (Ladies German Open 2014), Anne van Dam (Estralla Damm Ladies Open 2018) og Emily Kristine Pedersen (Tipsport Czech Ladies Open 2020).

Og vinderscoren i -29 er ny rekord for en 54 hullers turnering på LET. Den hidtidige rekord lød på -24, hvilket var Kylie Henrys vinderscore da hun vandt Ladies German Open 2014.

-29 er også laveste vinderscore for en 72 hullers turnering, sat af Gwladys Nocera da hun vandt Goteborg Masters 2008, så Alison Lee tangerede rekorden for laveste vinderscore nogensinde.

Som nævnt lavede Alison Lee ingen bogeys i turneringen, og hun er den anden nogensinde på LET der vinder uden en bogey på scorekortet. Den anden er Diana Kuna, da hun vandt UniCredit Ladies German Open 2011.

Aramco Team Series Presented by PIF, Riyadh – individuelt, resultat

Team Ciganda efter sejrne i Aramco Team Series Presented by PIF – Riyadh 2023 – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Verdensranglisterne, 6. maj 2024

Adrian Otaegui vandt sin femte DP World Tour sejr og nærmer sig igen top-100 på verdendsranglisten, mens Taylor Pendrith nu er nr. 58 efter...

Bjørn, Olesen og timevis af golf med verdens bedste fra USA

discovery+ sender fra hele tre turneringer i USA i denne, så der er mulighed for at følge verdenseliten samt to danskere de kommende dage....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk