PopulærtLadies European TourTeam Buhai og Alison Lee vandt Aramco Team Series – Sotogrande

Team Buhai og Alison Lee vandt Aramco Team Series – Sotogrande

Team Buhai med Ashleigh Buhai, Stacy Lee Bregman og Hayley Davis samt amatøren Ignacio Morillo vandt holdturneringen Aramco Team Series – Sotogrande efter omspil. Alison Lee vandt den sideløbende individuelle turnering.

36 hold bestående af tre professionelle og én amatør var med i holdturneringen. Tilsvarende Saudi Ladies Team International 2020, som Emily K Pedersen vandt både som hold og individuelt, og Aramco Team Series –  London i juli, der blev vundet af Team Cowan og Marianne Skarpnord.

I holdturneringen var de to bedste scores pr. hul tællende som holdets score. De 36 kaptajner var udvalgt på baggrund af verdensranglisten, og kaptajnen kunne så vælge den første pro til sit hold. Den tredje pro og amatøren blev fordelt efter lodtrækning.

Ashleigh Buhai droppede OL pga. COVID-19

Team Buhai og Team Strom med Linnea Strom, Jenny Haglund, Agate Sauzon og amatøren Alessandro Anzelmo delte førstepladsen i -35 inden Team Buhai vandt omspillet.

Sydafrikanske Ashleigh Buhai var kvalificeret til OL i Tokyo, men meldte fra da hun var bekymret over risikoen for at blive smittet med COVID-19. Hun valgte at spille i Europa, og vandt med sit hold.

Team Hull blev nr. 3 i -34. Line Toft Hansen var på Team Pace og Linette Holmslykke på Team Macdonald, der sluttede på en delt 4. plads, så de to danske deltager får en god præmiecheck med hjem fra 1 mio. $ turneringen.

Aramco Team Series – Sotogrande, hold – resultat

Charley Hull nyder solen mens hun venter på at kunne slå næste slag – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour
Alison Lee vandt den individuelle turnering

Individuelt havde Alison Lee en ganske suveræn føring i -14 foran Karolin Lampert i 7 inden finalerunden.

En runde i -1 var således nok for amerikanske Alison Lee til at vinde i -15 foran Ashleigh Buhai i -10 og Karolin Lampert i -7.

Det var 26-årige Alison Lees første store sejr siden hun blev professionel i 2014. Som amatør var hun nr. 1 på amatørernes verdensrangliste, go hun kvalificerede sig til Solheim Cup 2015 holdet. Alison Lee spiller fast på LPGA, hvor hun dog endnu ikke har vundet, og inden sejren var hun nr. 124 på verdensranglisten.

Line Toft Hansen blev nr. 56 i +7 og Linette Holmslykke nr. 100 i +17.

Aramco Team Series – Sotogrande, individuel – resultat

Alison Lee efter den individuelle sejr i Aramco Team Series – Sotogrande 2021 – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk