PopulærtPGA Tour5 birdies på sine sidste 6 huller - Nick Taylor vandt WM...

5 birdies på sine sidste 6 huller – Nick Taylor vandt WM Phoenix Open

Med fem birdies på de sidste 6 huller han spillede vandt canadiske Nick Taylor WM Phoenix Open efter omspil mod Charley Hoffman. Starten på tredje runde blev forsinket, så finalerunden blev også forsinket. Det sker indimellem, men her var det ekstra uheldigt, da de sidste manglede 3 huller af finalerunden da Super Bowl begyndte, og så var vi nok ikke så mange der så afslutningen på TV. Da Nick Taylor havde vundet, var der kun lidt over 1 minut tilbage af 2. periode i Super Bowl. Se højdepunkter i videoen ovenfor.

Da spillet blev indstillet lørdag manglede nogle 12 huller af tredje runde, så der blev spillet megen golf søndag, og finalerunden blev spillet i samme grupper som i tredje runde. Efter 54 huller delte Sahith Theegala og Nick Taylor føringen i -15 foran Charley Hoffman og Andrew Novak i -14.

Charley Hoffman, der var med på en invitation, spillede i fjerde sidste gruppe, og efter en runde i -7 kom han til -21. Det blev en for ham nervepirrende ventetid for med birdies på 15. og 16. kom Nick Taylor til -20. Han missede sit birdieputt på 17. og skulle så lave en birdie for at fremtvinge et omspil. Med et fantastisk andetslag fra roughen på 18. til 2,7 meter lavede Nick Taylor også en birdie på 18. hul for at komme til -21.

Charley Hoffman og Nick Taylor skulle i omspil, og i første forsøg delte de banens 18. hul med birdies inden Nick Taylor vandt turneringen med endnu en birdie på andet omspilshul.

Med to birdies i omspillet lavede Nick Taylor fem birdies på sine sidste 6 spillede huller. Han blev nr. 2 i turneringen sidste år.

Sam Burns og den dobbelt forsvarende mester Scottie Scheffler, der undervejs lignede en vinder, delte 3. pladsen i -18 foran Sahith Theegaa i -17. Jordan Spieth og Maverick McNealy delte 6. pladsen i -14, mens Adam Scott, Kurt Kitayama, Cameron Young og Andrew Novak delte 8. pladsen i -13.

Fjerde sejr på PGA Tour

Det var 35-årige Nick Taylors fjerde sejr på PGA Tour, hvor han tidligere har vundet Sanderson Farms Championship 2014, AT&T Pebble Beach Pro-Am 2020 og RBC Canadian Open 2023.

Nick Taylor blev nr. 25 på FedExCup ranglisten sidste sæson, og var inden sejren nr. 55 på verdensranglisten.

47-årige Charley Hoffman har vundet fire gange på PGA Tour og senest Valero Texas Open 2016. Han blev nr. 137 på FedExCup ranglisten sidste sæson.

WM Phoenix Open, resultat

Charley Hoffman – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk