Asian Tour49-årige Brendan Jones vandt New Zealand Open

49-årige Brendan Jones vandt New Zealand Open

49-årige Brendan Jones, med 15 sejre på Japan Golf Tour, vandt New Zealand Open presented by SKY SPORT, der siden 2018 både har været tællende til PGA Tour of Australasia og Asian Tour. En traditionsrig turnering, som er blevet spillet siden 1907. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Shae Wools-Cobb førte i -17 foran Christopher Wood i -15 og Terumichi Kakazu i -14 inden finalerunden.

Men de blev indhentet og overhalet af Brendan Jones fra Australien, som gik -5 og vandt i -18 foran John Lyras, Ben Campbell, Jaewong Eom og Tomoyo Ikemura i -15.

Shae Wools-Cobb, som førte med to slag inden finalerunden, var rundt i -7 og faldt tilbage til en 26. plads i -10.

49-årige Brendan Jones blev professionel i 1999, og har det meste af karrieren primært spillet på Japan Golf Tour, hvor han har vundet 15 turneringer. Han spillede på PGA Tour i 2005, men det lykkedes ham ikke at holde kortet.

Ugens sejr var hans første på ISPS Handa PGA Tour of Australasia.

Har været DP World Tour turnering – Tiger deltog i 2002

New Zealand Open presented by SKY SPORT har som nævnt været tællende til Asian Tour siden 2018, men nogle husker måske også New Zealand Open som en Europa Tour, nu DP World Tour, turnering. Og det er korrekt, men dog kun i 2005 – 7 med Niclas Fasth, Nathan Green og Richard Finch som vindere.

Og nu vi er ved noterne, så blev Tiger Woods nr. 6 i 2002, hvor Craig Parry vandt. Tigers deltagelse skyldes ikke mindst, at Tigers daværende caddie Steve Williams er fra New Zealand.

Den første udgave af New Zealand Open blev spillet i 1907 for både professionelle og amatører. New Zealand Amateur Championship er blevet spillet siden 1893, og i 1906 besluttede man at lave en turnering, hvor professionelle også kunne deltage.

New Zealand Open presented by SKY SPORT, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk