Rasmus Neergaard-Petersen er nu nr. 51 i verden efter sejren i Australien, og der er fire danskere i top-100. Der var tronskifte i Norden, og nu hele 6 spillere fra de nordiske lande i top-50. Der var kun en enkelt lille turnering hos kvinderne, og dermed ikke de helt store ændringer. Hos amatørerne rykkede Marie Eline Madsen to pladser frem til en 22. plads, hvilket er hendes hidtil bedste.
Herrernes verdensrangliste
Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første DP World Tour sejr i Crown Australian Open, og rykkede 31 pladser frem til en 51. plads på verdensranglisten. Med sejren kvalificerede han sig også til Masters, da traditionsrige Australian Open er én af de Open turneringer, hvor vinderen nu kommer med i Masters.
Der var to DP World Tour turneringer, og Kristoffer Reitan vandt Nedbank Golf Challenge in honour of Gary Player. Reitan rykkede 26 pladser frem til en 33. plads. Thorbjørn Olesen blev nr. 28, og rykkede to pladser frem til en 99. plads, så der er 4 danskere i top-100.
På PGA Tour vandt Hideki Matsuyama Hero World Challenge efter omspil mod Alex Noren, og rykkede tre pladser frem til en 17. plads. Tigers turnering med blot 20 spillere tæller til verdensranglisten, men dog ikke til PGA Tour ranglisterne, hvor det således ikke er en officiel sejr.
43-årige Alex Noren er nu bedste svensker og også bedste spiller fra de nordiske lande. Der er 6 spillere fra Norden i top-50 på herrernes verdensrangliste, hvilket er ganske imponerende.
Nedenfor ses udvalgte spilleres placering på verdensranglisten. Tallet i parentes er placering i sidste uge / efterfulgt af placering den 1. januar 2025.
1 (1) / 1 – Scottie Scheffler
2 (2) / 3 – Rory McIlroy
3 (3) / 9 – Tommy Fleetwood
4 (4) / 2 – Xander Schauffele
5 (5) / 17 – Russell Henley
6 (6) / 119 – J.J. Spaun
7 (7) / 14 – Robert MacIntyre
8 (8) / 19 – Justin Thomas
9 (9) / 65 – Ben Griffin
10 (10) / 47 – Justin Rose
11 (15) / 36 – Sepp Straka
12 (17) / 54 – Alex Noren
13 (11) / 73 – Harris English
14 (13) / 8 – Viktor Hovland
15 (12) / 4 – Collin Morikawa
40 (37) / 37 – Rasmus Højgaard
51 (82) / 94 – Rasmus Neergaard-Petersen
77 (73) / 58 – Nicolai Højgaard
99 (101) / 66 – Thorbjørn Olesen
149 (146) / 93 – Niklas Nørgaard
162 (162) / 680 – Jacob Skov Olesen
283 (284) / 211 – Jeff Winther
389 (384) / 230 – Hamish Brown
406 (406) / 506 – Jonathan Gøth-Rasmussen
458 (457) / 4.566 – Sebastian Cappelen
459 (456) / 392 – Lucas Bjerregaard
.. se alle danskere på linket nedenfor
Se hele ranglisten på www.owgr.com/ranking
Kvindernes verdensrangliste
Det blev ikke spillet på de førende tours, og eneste turnering var i Kina på China LPGA, men de løbende justeringer gav lidt ændringer.
Nedenfor ses top-10 og danskernes placering på verdensranglisten. Tallet i parentes er placering i sidste uge / efterfulgt af placering den 1. januar 2025:
1 (1) / 4 – Jeeno Thitikul
2 (2) / 1 – Nelly Korda
3 (3) / 18 – Minjee Lee
4 (4) / 13 – Miyu Yamashita
5 (5) / 10 – Charley Hull
6 (6) / 3 – Lydia Ko
7 (7) / 2 – Ruoning Yin
8 (8) / 24 – Hyo Joo Kim
9 (9) / 33 – Mao Saigo
10 (10) / 38 – Sei Young Kim
11 (11) / 287 – Lottie Woad
—
62 (62) / 86 – Nanna Koerstz Madsen
167 (165) / 132 – Emily Kristine Pedersen
269 (265) / 107 – Nicole Broch Estrup
316 (316) / 323 – Smilla Sønderby
420 (421) / 433 – Sofie Kibsgaard Nielsen
582 (582) / 998 – Amalie Leth-Nissen
634 (634) / 652 – Natacha Høst Husted
648 (651) / 749 – Cecilie Finne-Ipsen
831 (831) / 831 – Nicole Lørup
1.033 (1.034) / 958 – Cecilie Leth-Nissen
1.192 (1.191) / 1.417 – Marie Madsen
1.198 (1.192) / 783 – Puk Lyng Thomsen
1.456 (1.456) / 1.181 – Victoria Kristensen
1.568 (1.568) / 1.075 – Fie Olsen
Se hele ranglisten på www.rolexrankings.com/en/rankings
Amatørernes verdensranglister
Verdensranglisten for amatører opdateres hver onsdag.
Blandt piger/kvinder er Kiara Romero fra USA nr. 1. Marie Eline Madsen er nr. 22, mens Emma Kaisa Dalgaard Bunch er nr. 66.
Hos drenge/mænd er Jackson Koivun fra USA nr. 1. Claes Thrane Borregaard er bedste dansker på en 76. plads, mens Magnus Becker Frederiksen er nr. 276.
WR4GD for paragolfere
WR4GD ranglisten for paragolfere er fælles for kvinder og mænd, ligesom der både er amatører og professionelle på listen.
Engelske Kipp Popert er suverænt nr. 1, mens Frederik Brokfelt-Christiansen er nr. 14 og Casper Holst-Christensen nr. 32. Mette Wegge Lynggaard er nr. 77, og næstbedste kvinde kun overgået af hollandske Daphne van Houten, som er nr. 39.


