Hideki Matsuyama vandt Hero World Challenge efter omspil mod Alex Noren. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Inden finalerunden af Tigers turneringer med 20 af verdens bedste, havde Sepp Straka føringen i -17 foran Scottie Scheffler i -16, mens Alex Noren og Hideki Matsuyama delte 3. pladsen i -14.
I dagens næstsidste gruppe var både Hideki Matsuyama og Alex Noren rundt i -8, så de sluttede på en delt førsteplads i -22. Matsuyama vandt turneringen med en birdie på første omspilshul.
Sepp Straka gik -4 og blev nr. 3 i -21 foran J.J. Spaun og Scottie Scheffler i -20. Justin Rose blev nr. 6 i -18.
Det var anden gang Hideki Matsuyama vandt Hero World Challenge, da han også kunne løfte trofæet i 2016.
Hero World Challenge tæller ikke som en officiel PGA Tour sejr, men den tæller til verdensranglisten.
Nu 33-årige Hideki Matsuayma har vundet 11 PGA Tour sejre heriblandt Mastwers 2021 og senest The Sentry i januar 2025.


