Scottie Scheffler understregede endnu engang, at han er verdens bedste, da han vandt The Open 2025 med fire slag foran Harris English. Det er Schefflers fjerde major sejr, og nu er han The Champion Golfer of the Year, som vinderen af The Open tituleres. Alle ni amatører missede cuttet, så The Silver Medal til bedste amatør blev ikke uddelt i år.
Nicolai og Rasmus Højgaard delte 9. pladsen efter 3. runde, men desværre blev det ikke til en dansk top-10 placering. Med fire birdies og to bogeys gik Nicolai Højgaard -2, men det var ikke nok til en top-10 placering, da han sluttede som delt nr. 14 i -8. Rasmus Højgaard afsluttede med en runde i -1 efter fem birdies og fire bogeys, og det gav en 16. plads i -7.
Med udgangspunktet er det lidt skuffende, at ingen sluttede i top-10, men omvendt var det også bedste major resultat i karrieren for de to tvillinger. Nicolai Højgaards hidtil bedste placering i en major var en 16. plads i Masters 2024, mens Rasmus Højgaards hidtil bedste var en 32. plads i Masters 2025.

Jacob Skov Olesen var på en delt 1. plads efter 1. runde, men faldt tilbage de kommende dage, så han var nr. 63 i +3 inden finalerunden. Han begyndte med 8 pars i træk, men lavede så to birdies og fem bogeys for en runde i +3, så han sluttede som nr. 68 i +6. Han spillede sin anden major, da han som amatør blev nr. 60 i The Open 2024, hvortil han var kvalificeret ved at vinde The Amateur Championship.
Hele seks danskere var med, men John Axelsen, Niklas Nørgaard og Thorbjørn Olesen missede cuttet.
Suveræne Scheffler
Scottie Scheffler var favorit, selvom nogle konkluderede efter en 8. plads i sidste uges Genesis Scottish Open, at han ikke helt havde styr på links golf. Men Scheffler viste, at han kan præstere på alle baner, og han toppede som de bedste kan/skal i en major
Scheffler havde en føring på fire slag efter 3. runde, og med fem birdies og en dobbeltbogey på 8. hul gik Scheffler finalerunden i -3. Han vandt i -17 foran Harris English, som gik -5, i -13 og Chris Gotterup i -12.
Det var 10. gang af Scottie Scheffler har føringen efter 54 huller (3 runder) på PGA Tour, og alle 10 gange har han vundet.
Scheffler er den blot anden spiller nogensinde, der vinder The Open mens hans er nr. 1 på verdensranglisten, som blev grundlagt i 1986. Den eneste anden The Open vinder er Tiger Woods i år 2000, 2005 og 2006. Det er fjerde år i træk, at der en amerikansk vinder i The Open.
Amerikanske Chris Gotterup, der kvalificerede sig ved at vinde Scottish Open, har danske aner, og ifølge Korsør Golf Klub var hans farfar Knud Gøtterup medlem i Korsør som Long Distance frem til sin død i 2014, og spillede typisk i Korsør hver sommer. Chris’ oldefar Julius Gøtterup var direktør i Banken for Slagelse og Omegn. Der er 106 i Danmark, som hedder Gøtterup heriblandt i øvrigt Kenneth Gøtterup, som er borgmester i Dragør (og måske derfor vil navnet virke bekendt).

Wyndham Clarks seneste top-10 placering var i Teas Children’s Houston Open i marts, men med en runde i -6 delte han 4. pladsen -11 med Matt Fitzpatrick og Haotong Li,
Robert MacIntyre, Rory McIlroy og den den forsvarende mester Xander Schauffele delte 7. pladsen i -10.
Bryson DeChambeau var dagens bedste med en runde i -7, som gav ham en delt 10. plads i -9 sammen med Corey Conners, Bryan Harman og Russell Henley. Nicolai Højgaard delte 14. pladsen i -8 med Rickie Fowler.

Kvalifikations-reglerne for The Open 2026 er ikke offentliggjort, men det er typisk top-10 og lige fra året før, som kvalificerer sig og således ingen danskere.
Rasmus Højgaard delte 16. pladsen i -7 med Hideki Matsuyama, Tommy Fleetwood, John Parry, Justin Rose og Tyrrell Hatton.
Maverick McNealy, J.J. Spaun, Dustin Johnson og Ludvig Åberg delte 23. pladsen i -6, Keegan Bradley blev nr. 30 i -4, Sergio Garcia, Aaron Rai, Jon Rahm, Justin Thomas og Lee Westwood nr. 34 i -3, Shane Lowry og Jordan Spieth blev nr. 40 i -2, Henrik Stenson nr. 45 i -1, Sepp Straka nr. 52 i par, Phil Mickelson og Tony Finau delte 56. pladsen i +1 mens Viktor Hovland og Francesco Molinari blev nr. 63 i +4.
4. major og 17. PGA Tour sejr på 3½ år
Det var Scottie Schefflers 4. major, da han har vundet Masters to gange i 2022 og igen i 2024 samt US PGA Championship 2025, og han har således vundet to majors i år. Han blev nr. 4 da Rory McIlroy vandt Masters 2025 og nr. 7 da J.J. Spaun vandt US Open 2025.
Scheffler har vundet 17 PGA Tour turneringer i karrieren, og det på under 3½ år, da den første sejr var WM Phoenix Open 2022. Tilbage i 2022 skrev vi på 19hul.dk, at Scheffler endelig vandt, da han spillet sig i top-15 på verdensranglisten uden sejre (!) og siden har han ikke kigget sig tilbage.
The Open, resultat
– alternativ på pgatour.com



