PopulærtPGA TourTiger er tilbage på banen - er tilmeldt US Open

Tiger er tilbage på banen – er tilmeldt US Open

For første gang siden august sidste år har Tiger Woods spillet nogle huller på en golfbane. Han har også tilmeldt sig US Open, men det er dog ikke sikkert, at han deltager.

Mandag deltog Tiger i åbningen af Bluejack National i Texas, som han har været med til at designe. Det var her en 11-årig lavede hole-in-one, da par-3 banen blev åbnet begyndelsen af marts.

Tiger spillede blot 5 huller
Tiger slog det første slag, og spillede 5 huller med vennen Mark O’Meara. Ikke meget men et stort fremskridt, når man som Tiger ikke har spillet på en golfbane siden Wyndham Championship i august.

– Jeg er lidt træt, men det føles ret godt. Der er nogle, som har sagt, at jeg har spillet på Medalist (Tigers hjemmebane, red.), men det har jeg ikke. Det er faktisk første gang, at jeg spiller nogle huller siden Wyndham, sagde Tiger efterfølgende ifølge Golfweek.

Mange tvivlsomme gætterier og rygter
Der har gået mange rygter om, hvornår Tiger gør comeback. Flere mente at vide, at Tiger ville deltage i Masters, men han meldte afbud for blot anden gang siden sin debut i 1995. Eftersom Tiger først nu har spillet på en golfbane, så var han næppe tæt på at deltage i Masters.

Tim Rosaforte fra Golf Channel sagde i sidste uge, at Tiger arbejder på at gøre comeback ved Wells Fargo Championship fra den 5. maj. Tiger fastholder dog, at han endnu ikke ved, hvornår han gør comeback i turneringsgolf.

Har registreret sig til US Open
USGA bekræftede mandag, at Tiger har registreret sig til at deltage i US Open. Det er dog ikke ensbetydende med, at han deltager, da han jo kan melde fra igen.

Det er normal procedure, at man skal tilmelde sig, for at have muligheden for at deltage. Tilmeldingsfristen udløb onsdag, og Tiger tilmeldte sig for tre uger siden.

US Open spilles på Oakmont CC fra den 16. – 19. juni.

Nr. 499 på verdensranglisten
Efter flere skadespauser er 40-årige Tiger helt nede som nr. 499 på verdensranglisten.
De seneste to år har han blot spillet 16 turneringer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk