PopulærtPGA TourTiger: - Jeg kan slå alle slag, men jeg kan ikke gå....

Tiger: – Jeg kan slå alle slag, men jeg kan ikke gå. Er blevet opereret i år

Tiger Woods skulle have spillet denne uges Hero World Challenge, hvor 20 af verdens bedste spiller på Bahamas. Tiger må dog nøjes med rollen som vært, da en skade holder ham ude, så han trak sig mandag. Tirsdag var der pressemøde, som kan ses i sin fulde længde ovenfor.

– Det var en svær beslutning, for jeg vil gerne spille. Jeg elsker at spille og elsker at konkurrere, men desværre. Jeg kan slå alle slag, og slå det slag du vil ha’, men jeg kan ikke gå, sagde Tiger bl.a. på pressemødet.

Tiger sagde, at han er ramt af plantar fasciitis, der er en betændelse i undersiden af foden som ofte kaldes hælspore. Det værste man kan gøre er at gå, men Tiger gik netop meget for at blive klar til Hero World Challenge, så skaden er blevet værre.

Han forventer at spille generationsturneringen PNC Championship med sin søn Charlie, da man kører i buggy under den turnering, som er sanktioneret af PGA Tour Champions.

Kunne spille, hvis han kørte i buggy – det gør han i PNC

Tiger blev spurgt, om han kunne spllle, hvis han kørte i buggy. Det kunne han, men han sagde igen, at han aldrig vil køre i buggy i en PGA Tour turnering, medmindre det generelt bliver tilladt.

Tiger stemte imod, da Casey Martin fik lov til at køre i buggy i PGA Tour turneringer, og han mener det er en integreret del af golf at gå rundt. Så medmindre det generelt bliver tilladt at køre rundt, så vil han aldrig gøre det. PNC Championship er sanktioneret af PGA Tour Champions, hvor det er tilladt at køre rundt (og alle gør det i turneringen), så der vil han gerne køre i buggy.

Tiger har spillet mange runder hjemme i Florida, og her har han ingen problemer med at gå 4, 5, 6, 7 under par, men det er også i en buggy.

Er blevet opereret et par gange i år

På pressemødet fortalte Tiger også, at han er blevet opereret et par gange i år. Han ønskede dog ikke at uddybe det nærmere, end at det var tidligere i år.

Hero World Challenge sendes direkte på GOLFTV og discovery+ samt Eurosport 2 på søndag. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Hero World Challenge, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Broholt Lind må nøjes med dårlig Pro Golf Tour kategori

Det lykkedes ikke for Rasmus Broholt Lind at sikre sig et fuldt kort til den tyske Pro Golf Tour, hvor der de seneste dage...

Herrer: Penge- og pointranglister, 7. oktober 2024

Tyrrell Hatton vandt Alfred Dunhill Links Championship på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4, og Thorbjørn Olesen vandt Pro-Am turneringen. Nicolas...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk