PopulærtDP World TourThorbjørns mulighed for WGC - Cadillac Championship

Thorbjørns mulighed for WGC – Cadillac Championship

Som beskrevet i fredags så er Søren Kjeldsen kvalificeret til WGC – Cadillac Championship, og Thorbjørn Olesen har fortsat en teoretisk mulighed for at komme med.

Lucas Bjerregaard kunne have kvalificeret sig med en udelt andenplads i Maybank Championship Malaysia, men blev nr. 24.

Thorbjørn Olesen skal i top-50 på verdensranglisten
WGC – Cadillac Championship er årets første helt store turnering, som spilles på Trump National Doral fra den 3. – 6. marts.

Udover denne uges top-50 på verdensranglisten, så kvalificerer top-50 i næste uge sig også, og det er Thorbjørns mulighed.

Thorbjørn Olesen efter sejren i ISPS HANDA Perth International 2014
Thorbjørn Olesen efter sejren i ISPS HANDA Perth International 2014

Thorbjørn er pt. nr. 60 på verdensranglisten, og det bliver svært at komme i top-50, men vil formentlig være muligt.

Han deltager i denne uges ISPS HANDA Perth International, hvor han er forsvarende mester, da han vandt den seneste udgave i oktober 2014.

Vi kender endnu ikke det endelige felt og antal point til verdensranglisten, men Louis Oosthuizen, Victor Dubuisson og Marcus Fraser er blandt deltagerne.

Hvis Thorbjørn vinder igen, så vil det formentlig være nok til, at han rykker op i top-50 på verdensranglisten. En udelt andenplads kan være nok, men det afhænger af det feltet og resultaterne i ugens turneringer.

Nedenfor er der mere om turneringen og de forskellige muligheder for kvalifikation.

Vinderen får kr. 11 mio.
WGC – Cadillac Championship er årets første helt store turnering, som spilles på Trump National Doral fra den 3. – 6. marts. Ca. 74 af verdens bedste er i feltet, som spiller om en præmiesum på $ 9,5 mio.

Det svarer til kr. 64 mio., hvoraf vinderen får næsten kr. 11 mio. Der spilles uden cut, og selv for en sidsteplads får man næsten kr. 300.000.

Flere måder at kvalificere sig
Der er forskellige måder at kvalificere sig, men set med danske og europæiske øjne er der følgende primære muligheder:

  • Top-50 på verdensranglisten den 22. februar
  • Top-50 på verdensranglisten den 29. februar
  • Top-20 på den endelige Race to Dubai 2015 rangliste
  • Top-10 på Race to Dubai ranglisten den 22. februar

Herudover er top-30 fra FedExCup 2015 ranglisten kvalificeret sammen med top-10 fra FedExCup ranglisten pr. 29. februar samt de to bedste fra Order of Merit 2015 ranglisterne på Japan Golf Tour, Australasian Tour, Sunshine Tour og Asian Tour.

Søren Kjeldsen kvalificerede sig sidste år
Som nr. 15 på Race to Dubai 2015 ranglisten var Søren Kjeldsen blandt de første, der kvalificerede sig. Kjeldsen er pt. nr. 42 på verdensranglisten.

Søren Kjeldsen
Søren Kjeldsen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk