PopulærtDP World TourThorbjørn Olesen gik tredje runde af Masters i -4

Thorbjørn Olesen gik tredje runde af Masters i -4

Thorbjørn Olesen fik gang i putteren i tredje runde, og efter en runde i -4 er han omkring top-15 inden finalerunden.

Han var nr. 21 i -1 efter første runde, og nr. 23 i -2 efter anden runde. Efter -4 i tredje runde er han her lørdag kl. 23:00 på en 12. plads i -6. I skrivende stund er runden ikke færdigspillet, så det vil ændre sig lidt.

De første to dage har Thorbjørn ramt flest Greens in regulation af alle i feltet, og lørdag fik han mere gang i putteren, hvilket resulterede i den gode runde.

Thorbjørn fik en god start med en birdie på 2. hul, men en bogey på 5. efter han drivede i en fairway bunker. Et godt putt gav en birdie på 6. hul, og han lavede også birdies på 8., 11 og 13. hul for at komme -4 for runden.

Med endnu en birdie på 15. hul kom Thorbjørn til -7 for turneringen og i top-10 på leaderboardet.

På 18. slog Thorbjørn over greenen, og det endte med en bogey for en runde i -4.

Thorbjørn blev nr. 6 i sin Masters debut

Thorbjørn er med i Masters for tredje gang. Han blev nr. 6 i sin debut i 2013, mens han blev nr. 44 i 2014. Hans midlertidige caddie, Phil “Wobbly” Morbey, har været på Augusta National mange gange, og var caddie for Ian Woosnam, da han vandt Masters 1991.

Efter Masters er det Gareth “Lordy” Lord som skal være caddie for Thorbjørn.

Se videoer af alle slag i Masters

Som vi beskrev i denne artikel torsdag, så kan man under Masters i år se videoer af alle slag for alle spillere i feltet. Det er ganske imponerede, og så er det gratis.

Direkte på TV3 Sport og Viaplay.dk

Masters sendes på TV3 Sport og Viaplay.dk. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Masters, leaderboard
– alternativ på europeantour.com
– alternativ på pgatour.com

Masters, Track
– Følg alle spillere på banen og se alle slag

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk