AnbefaletThorbjørn har sat navn på sin nye caddie

Thorbjørn har sat navn på sin nye caddie

De seneste uger har Thorbjørn Olesens været uden en fast caddie. Hans kommende caddie er Gareth “Lordy” Lord, som senest har været vikar for Justin Rose og tidligere har gået fem år for Henrik Stenson. Lordy starter for Thorbjørn efter Masters.

Det offentliggjorde Thorbjørn i et kort interview med Henrik Knudsen op til Masters – et interview der kan ses på tv3sport.dk her.

Wobbly er caddie under Masters

Thorbjørn og caddien Dominic Bott stoppede deres næsten 4 år lange samarbejde efter Players Championship i marts.

I WGC – Dell Technologies Match Play og også under denne uges Masters har Thorbjørn Phil “Wobbly” Morbey som caddie, hvilket dog kun er for de to turneringer inden Gareth “Lordy” Lord tager over.

Wobbly, som Thorbjørn har som caddie under Masters, er én af de mest erfarne caddies, som bl.a. også tidligere har gået for Thomas Bjørn.

Gennem 18 år var han caddie for Ian Woosnam inklusiv da han vandt Masters 1991 og var nr. 1 på verdensranglisten i 1991 – 1992. Wobbly er igang med sin 38. sæson som caddie, og har vundet 41 turneringer med ni forskellige spillere. Og i øvrigt været caddie ved otte Ryder Cups…

Som Thorbjørn siger i interviewet med Henrik Knudsen, så har Wobbly tidligere gået caddie for Thorbjørn i en enkelt runde. Det var under Commercial Bank Qatar Masters 2017, hvor Thorbjørn og Thomas Bjørn byttede caddie i finalerunden.

Lordy har gået for Justin Rose i år

I en senere artikel vender vi tilbage til mere om Thorbjørns nye caddie, Gareth “Lordy” Lord, som bl.a. har vundet to turneringer med Thomas Bjørn, og har arbejdet for Henrik Stenson fra 2013 og frem til november 2018, hvor de stoppede samarbejdet.

Hele foråret har Lordy været caddie for Justin Rose hvis faste caddie, Mark “Fooch” Fulcher, har været ude efter en mindre hjerteoperation. Fooch gør comeback ved Masters, mens Lordy fremover skal være caddie for Thorbjørn Olesen.

Henrik Stenson og caddien Gareth “Lordy” Lord efter sejren i The Open 2016 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

Se Thomas Bjørn på PGA Tour Champions i denne uge

Thomas Bjørn har fået en invitation til denne uges Invited Celebrity Classic på PGA Tour Champions, hvor mere eller mindre kendte amatører også er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk