PopulærtDP World TourWow! I år kan man se alle Masters slag - for alle...

Wow! I år kan man se alle Masters slag – for alle spillere!

Som noget helt nyt og banebrydende kan man løbende se samtlige slag for alle 87 spillere under Masters 2019! Og det er ganske gratis via computer eller App.

Tidligere har man kunnet se udvalgte slag fra alle spillere men Augusta National, der arrangerer Masters, har i år valgt alle slag tilgængelige på deres hjemmeside og via den officielle Masters App. Der kan ses eksempler på det nye tiltag i videoen ovenfor – tryk på højtaleren i højre hjørne for at få lyd på.

Video af slagene kommer på indenfor få minutter, så det er næsten live. Vi har prøvet det for de første spillere både på computer og Masters App’en, hvor det virker upåklageligt.

Vælger man Track på Masters.com eller i Masters App’en som kan downloades gratis til tlf. eller tablet kan man følge spillerne og se alle slag. Via leaderboardet kan man trykke på et hul og se en samlet video af alle den pågældende spillers slag på hullet (Opdateret: slagene kommer hurtigt på Track, mens sammenklipninger på leaderboardet ikke er på alle huller).

Det er virkelig smart, og tilføjer en helt ny dimension når man følger Masters.

På vores side med link til leaderboards har vi tilføjet Track link til at følge Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen.

Det nye tiltag blev offentliggjort på et pressemøde onsdag:

– For første gang nogensinde i golf, vil vi optage alle slag af alle spillere under hele turneringen, sagde Augusta National formanden Fred Ridley på et pressemøde onsdag og fortsatte:

– Dette omfattende bibliotek af slag vil være tilgængeligt på vores hjemmeside og Apps via leaderboardet og Track mulighederne. Indenfor få minutter efter hvert slag, vil slagene blive tilføjet, så vores fans kan se deres favoritspiller fra det første drive til det sidste putt på 18. green.

Der kan mangle enkelte slag

Man har arbejdet på det nye imponerende tiltag gennem et par år, og er klar til at lancere det i år. Dog skal det tages med et mindre forbehold, da der kan være slag inde mellem træerne eller andre steder, som ikke bliver optaget. Men der er kommet endnu flere kameraer på banen, så bliver det spændende at følge.

Direkte på TV3 Sport og Viaplay.dk

Masters sendes på TV3 Sport og Viaplay.dk. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Masters, leaderboard
– alternativ på europeantour.com
– alternativ på pgatour.com

Masters, Track
– Følg alle spillere på banen og se alle slag

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk