Thomas Pieters vandt Portugal Masters foran Lucas Bjerregaard og Nicolai Højgaard

Thomas Pieters vandt Portugal Masters foran Lucas Bjerregaard og Nicolai Højgaard på en delt andenplads. Med det flotte resultat sikrede Lucas Bjerregaard sig et godt Europa Tour kort næste sæson. Se højdepunkter fra Pieters’ finalerunde i videoen ovenfor.

Lucas Bjerregaard, som vandt turneringen i 2017, begyndte finaledagen på en 3. plads i -12. Fire slag efter Thomas Pieters og Matthieu Pavon i -16, mens Nicolai Højgaard var delt nr. 5 i -10.

Med en runde i -3 vandt Thomas Pieters i -19 på Dom Pedro Victoria Golf Course i Vilamoura, Portugal.

Nicolai Højgaard var dagens bedste med en runde i -7, og selvom det var med en ærgerlig bogey på sidste hul, så gav det ham 2. plads i -17, som han delte med Lucas Bjerregaard og Matthieu Pavon.

For Lucas Bjerregaard var det ekstra vigtigt, for selvom han i forvejen var sikker på et fuldt Europa Tour kort pga. det sikkerhedsnet der er indført, så får han nu et endnu bedre kort. Med 2. pladsen rykker Lucas 36 pladser frem på Race to Dubai ranglisten til en 100. plads, hvilket sikrer ham en kategori 10 i 2022, og dermed får han adgang til de største Rolex Series turneringer.

.
.

Joachim B Hansen blev nr. 17 i -9 efter en runde i -2, Thorbjørn Olesen nr. 41  -3 efter en runde i -2 og Rasmus Højgaard nr. 47 i par efter +1 i finalerunden. Thomas Bjørn missede cuttet.

Femte sejr på Europa Touren

Det var 29-årige Thomas Pieters’ femte sejr på Europa Touren, hvor hans tidligere sejre er D+D Real Czech Masters 2015, KLM Open 2015 samt Made in Denmark 2016, hvilket var med til at give ham et wild card til Ryder Cup 2016, hvor han var europæisk topscorer med 4 point i 5 matcher. I 2019 vandt han D+D Real Czech Masters for anden gang.

I november 2018 vandt han ISPS HANDA World Cup of Golf sammen med Thomas Detry, hvilket dog ikke tæller som en officiel sejr.

Portugal Masters, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.