AnbefaletTeam Emily Pedersen og Pia Babnik vandt Aramco – Jeddah

Team Emily Pedersen og Pia Babnik vandt Aramco – Jeddah

Team Pedersen med Emily K Pedersen, Hannah Burke, Krista Bakker og amatøren Ahmed Al Subaey vandt holdturneringen Aramco Team Series – Jeddah. Pia Babnik vandt den sideløbende individuelle turnering, hvilket er det 17-årige talents anden sejr på LET.

Holdkonkurrencen er den primære, så Emily og hendes to professionelle medspillere på holdet får 43.608 € hver for sejren, mens Pia Babnik “kun” får 26.164 € for den individuelle sejr.

36 hold bestående af tre professionelle og én amatør var med i holdturneringen på Royal Greens Golf & Country Club, hvor Emily K Pedersen vandt Saudi Ladies Team International 2020 både som hold og individuelt i 2020.

Emily sikrede sejren med eagle i omspil

Inden finalerunden var Team De Roey på førstepladsen i -37 foran Team Kyriacou i -35.

Team Pedersen med Emily K Pedersen, Hannah Burke, Krista Bakker og amatøren Ahmed Al Subaey begyndte finaledagen på en 5. plads i -32 sammen med Team Lydia Hall. Begge hold gik -19 og sluttede i -51, så de skulle i omspil om sejren.

Her spillede de to kaptajner, Emily K Pedersen og Lydia Hall, mod hinanden. Emily sikrede sejren for andet år i træk med en overbevisende eagle på anden omspilshul.

Individuelt var Emilys hold ellers ikke med helt i toppen, men de supplerede hinanden meget godt som hold. Emily blev nr. 13 i -9, Hannah Burke nr. 26 i -6, Krista Bakker nr. 38 i -3 og med hjælp fra amatøren var det nok til at vinde.

Amatøren Ahmed Al Subaey arbejder i øvrigt for titelsponsoren Aramco, hvor han er Vice President for Marketing, Sales, og Supply Planning.

Emily K Pedersen og amatørmedspilleren Ahmed Al Subaey efter sejren i Aramco Team Series – Jeddah, individuelt – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Linette Holmslykke var på Team Nuutinen med Sanna Nuutinen, Chiara Noja og amatøren R Kemalawati. De sluttede som nr. 28 i  -10.

Sejren i holdkonkurrenden tæller ikke som en officiel sejr, da man spiller som et hold og hjælper hinanden undervejs.

Aramco Team Series – Jeddah – Hold, resultat

17-årige Pia Babnik vandt den individuelle turnering

Individuelt førte Olivia Cowan i -13 foran Magdalena Simmermacher i -12 inden finalerunden, mens Dubai vinderen Bronte Law og Georgia Hall delte 3. pladsen i -11.

Pia Babnik begyndte dagen i -9, men med en runde i -7 foran anden dag i træk vandt hun i -16 foran Olivia Cowan i -15, mens Lydia Hall og Carlota Ciganda delte 3. pladsen i -13.

Pia Babnik afsluttede med en birdie på 18. hul, mens en dobbeltbogey kostede Olivia Cowan sejren.

Den individuelle turnering tæller som en officiel LET sejr, og for 17-årige Pia Babnik er det hendes anden titel, da hun vandt Jabra Ladies Open 2021.

Emily K Pedersen blev nr. 13 i -9 og Linette Holmslykke nr. 98 i +9.

Aramco Team Series – Jeddah – Iindividuelt, resultat

Pia Babnik efter sejren i Aramco Team Series – Jeddah, individuelt – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk