AnbefaletEmily K Pedersen vandt igen i Saudi Arabien

Emily K Pedersen vandt igen i Saudi Arabien

Emily K Pedersen vandt både den individuelle turnering og holdturneringen i Saudi Ladies Team International, så hun har vundet alle tre turneringer i Saudi Arabien! Dermed fjernede Emily også enhver tvivl om, at hun vinder Race to Costa del Sol ranglisten på LET. Linette Holmslykke blev nr. 2 i holdturneringen.

I søndags vandt Emily Aramco Saudi Ladies International Presented By Public Investment Fund, hvilket var hendes tredje sejr på LET. Nu har hun allerede vundet nummer fire og den tredje i år.

Saudi Ladies Team International var en anderledes turnering med både et hold-element og en individuel turnering. Der blev spillet om 500.000 $ fordelt på 200.000 $ i den individuelle turnering og 300.000 $ i holdturneringen.

Emily K Pedersen fik 25.000 $ for den individuelle sejr samt 32.500 $ for sejren i holdturneringen (de tre pro’er på holdet fik 97.500 $ til deling). I alt vandt Emily dermed 57.500 $ i Saudi Ladies Team International svarende til godt 360.000 danske kroner.

Sidste uges turnering var noget større, så her fik Emily 150.000 $ for sejren, så i de to turneringer har hun tjent 207.500 $ svarende til 1,3 mio. danske kroner.

Emily vandt den individuelle turnering

Inden finalerunden førte Luna Sobron Galmes i -10 foran Emily K Pedersen i -9 og Anne Van Dam i -7.

Da Emily havde spillet de første 9 huller i -4 var hun i samlet -13 to slag foran Anne Van Dam. Emily holdt fast og gik finalerunden i -5, så hun vandt i -14 foran Stephanie Kyriacou, Anne Van Dam og Luna Sobron Galmes i -12. Charley Hull blev nr. 5 i -9.

Line Toft Hansen blev nr. 36 i +2 og Linette Holmslykke nr. 76 i +9.

The Saudi Ladies International – Individuel, resultat

Holdturneringen blev også vundet af Emily

I holdkonkurrencen var Team Pedersen med Emily som kaptajn på førstepladsen i -27 foran Team Nuutinen i -25 inden finalerunden.

Emily K Pedersen og medspillerne Michele Thomson og Casandra Hall samt amatøren Matt Seby vandt i -40 foran Team Kyriacou og Team De Roey i -39.

Casandra Hall, Matt Selby, Michele Thomson og Emily K Pedersen efter sejren i Saudi Ladies Team International – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Linette Holmslykke var på Team De Roey, som blev nr. 2 i holdkonkurrencen, mens Line Toft Hansen var på Team Henseleit, der blev nr. 19 i holdkonkurrencen.

The Saudi Ladies International – Team, resultat

Emily vinder Race to Costa del Sol

Vi var mange der troede, at Emily var sikker på at vinde LET ranglisten efter sejren i Aramco Saudi Ladies International Presented By Public Investment Fund, men først nu er hun helt sikker.

Som beskrevet i denne artikel var der en teoretisk risiko for, at Emily blev overhalet af Julia Engström, men det ville kræve at Engström vandt sæsonens to sidste turneringer samtidig med ar Emily ikke optjente så mange point. Med 150 point for sejren i den individuelle turnering er Emily en suveræn vinder.

Linette Holmslykke kaster vandt på Emily K Pedersen efter Saudi Ladies Team International 2020 – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk