AmatøreliteSydkorea vandt kvindernes VM for hold / Espirito Santo Trophy

Sydkorea vandt kvindernes VM for hold / Espirito Santo Trophy

Sydkorea vandt damernes VM for hold, Espirito Santo Trophy, hvor Danmark lidt skuffende blev nr. 28. Taiwan vandt sølv og Spanien blev nr. 3.

Det danske damelandshold bestående af Olivia Grønborg, Natacha Høst Husted og Cecilie Leth-Nissen, alle fra Smørum Golfklub, fik en skuffende start og arbejdede sig lidt frem, men de begyndte finaledagen som nr. 30 i +10 ud af de 36 hold.

Alle tre danskere havde en runde med den bedste danske score, og en dag med den dårligste, ikke tællende, score. Med -1 i finalerunden blev Danmark nr. 28 i +9.

Det danske damelandshold med kaptajn Jakob Holst, Olivia Grønborg, Natacha Husted, Cecilie Leth-Nissen og træner Thomas Poulsen op til Espirito Santo Trophy 2023 – Foto: USGA / Steven Gibbons

Spanien og Sydkorea delte føringen i -17 inden finalerunden. Sydkorea med Hyosong Lee, Minsol Kim og Kyorim Seo gik -5 og vandt i -22 foran Taiwan i -18.

Spanien skuffede med en runde i par, og blev nr. 3 i -17 foran England og Thailand på en delt 4. plads i -16.

WATC kvinder – Espirito Santo Trophy – hold, resultat

Huai-Chien Hsu var bedst individuelt

Individuelt er der er ingen officiel anerkendelse eller trofæ, men man følger scores og her var Huai-Chien Hsu fra Taiwan bedste med en samlet score i -13 over de fire dage. Cayetana Fernandez Garcia-Poggio fra Spanien blev nr. 2 i -11 foran Kyorim Seo fra Sydkorea i -10.

Olivia Grønborg var bedste dansker på en 54. plads i +5, Cecilie Leth-Nissen blev nr. 70 i +9 og Natacha Høst Husted nr. 77 i +11.

Herrernes VM, Eisenhower Trophy, blev spillet i sidste uge, og her vandt USA for 16. gang, men første gang siden 2014. De danske herrer blev nr. 11. DGU havde håbet på én eller to top-10 placeringer.

WATC kvinder – Espirito Santo Trophy – individuelt, resultat

Huai-Chien Hsu fra Taiwan var bedst individuelt under Espirito Santo Trophy 2023 – Foto: USGA / Steven Gibbons

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk