AmatøreliteHer er Danmarks VM-hold

Her er Danmarks VM-hold

Dansk Golf Union har udtaget de to hold, der skal repræsentere Danmark ved VM, som spilles i Abu Dhabi Golf Club i De Forenede Arabiske Emirater.

VM for herrer, hvis formelle navn er Eisenhower Trophy, spilles fra 18. til 21. oktober.

Her skal Danmark repræsenteres af:

  • Frederik Kjettrup, Brønderslev Golfklub
  • Gustav Frimodt, Great Northern
  • Jacob Skov Olesen, Næstved Golfklub

Martin Kold og Thomas Kiel Larsson er medrejsende trænere

VM for damer, hvis formelle navn er Espirito Santo Trophy, spilles den 25. til 28. oktober

Her skal Danmark repræsenteres af:

  • Olivia Grønborg, Smørum Golfklub
  • Natacha Høst Husted, Smørum Golfklub
  • Cecilie Leth-Nissen, Smørum Golfklub

Thomas Poulsen er medrejsende træner og Jakob Holst er holdkaptajn.

Der er 36 nationer til start i begge slutrunder, hvor der spilles slagspil over fire dage, og hvor de to bedste scores hver dag tæller til holdets score. Kun amatører kan deltage.

– Ud fra amatørernes verdensrangliste er herrerne det bedste bud på et topresultat, idet holdet placerer sig i den bedste halvdel af feltet. Når vi tager afsted til et mesterskab, så er mindsettet fra starten, at vi vil tage en medalje. Men vi vil være tilfredse med én eller to placeringer i top-10, siger Claus Mølholm, der er eliteansvarlig i Dansk Golf Union.

VM for amatører spilles hvert andet år. Danmark har stolte traditioner. I 2018 vandt Danmark guld på herresiden med et hold bestående af Nicolai Højgaard, Rasmus Højgaard og John Axelsen. Dameholdet har to 4.pladser som bedste resultat.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. Nu 25-årige Katsuragawa vandt også...

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk