PopulærtLPGASung Hyun Park vandt sin anden LPGA major efter omspil

Sung Hyun Park vandt sin anden LPGA major efter omspil

De tre danskere missede cuttet i KPMG Women’s PGA Championship, som blev vundet af Sung Hyun Park efter omspil. Se højdepunkter fra finalerunden ovenfor.

I +6 efter to runder var Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen tre slag fra at klare cuttet, mens Nicole Broch Larsen var fem slag fra cutgrænsen.

Sung Hyun Park blev dobbelt majorvinder efter omspil

Sung Hyun Park, Nasa Hataoka og So Yeon Ryu sluttede i -10 inden Sung Hyun Park vandt med en birdie på andet omspilshul.

Jessica Korda og Angel Yin delte 4. pladsen i -7, mens Charley Hull og Brooke M Henderson blev nr. 6 i -6.

Lexi Thompson blev nr. 15 i -3, Shanshan Feng nr. 18 i -2 og Ariya Jutanugarn nr. 40 i +3, mens Inbee Park missede cuttet.

Fire LPGA sejre på mindre end et år

Det var 24-årige Sung Hyun Park fjerde LPGA sejr og den anden i en major, da hun for under et år siden vandt US Womens Open. Siden har hun vundet Canadian Pacific Women’s Open 2017 og Volunteers of America LPGA Texas Classic 2018.

I 2016 vandt Sung Hyun Park pengelisten på LPGA of Korea Tour med hele seks sejre i sæsonen, mens hun i 2015 vandt fire turneringer på den sydkoreanske tour. Hun fik LPGA kortet for 2017 via imponerende resultater i blot syv LPGA 2016 turneringer, hvor hun bl.a. blev nr. 2, 3 og 6 i tre majors. Med indtjeningen i de blot syv turneringer ville hun være sluttet i top-40 på pengelisten, hvilket gav hende LPGA kortet.

KPMG Women’s PGA Championship, resultat

Fem majors på LPGA men kun to på LET

Mens der hos herrerne er enighed om de fire internationale majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours.

LPGA er den førende tour, så der tages oftest udgangspunkt i deres majors. På LPGA er der fem majors med ANA Inspiration, US Women’s Open, KPMG Women’s PGA Championship, Ricoh Women’s British Open og Evian Championship.

Målt på præmiesum er US Women’s Open den største med en præmiesum på 5 mio. $. Der spilles om 3,85 mio. $ i Evian Championship, 3,65 mio. $ i KPMG Women’s PGA Championship, 3,25 mio. $ i Ricoh Women’s British Open, mens der spilles om 2,8 mio. $ i ANA Inspiration.

De amerikanske majors tæller ikke på Ladies European Tour, hvor kun Ricoh Women’s British Open og Evian Championship tæller som majors.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk