Stenson og DJ er ét slag fra førstepladsen i Shell Houston Open

Henrik Stenson er tæt på sin femte PGA Tour sejr og den første siden 2013 i Shell Houston Open, hvor han blot er ét slag fra førstepladsen inden finalerunden.

Stenson gik dagens bedste runde i -6, og deler 3. pladsen i -10 med Russell Henley og Dustin Johnson.

De er ét slag efter Jim Herman og Jamie Lovemark, som deler føringen i -11.

Fowler er nr. 10 og Spieth nr. 14
Roberto Castro er alene på 6. pladsen i -9, mens Kyle Reifers, Charley Hoffman og Chez Reavie deler 7. pladsen i -8.

Rickie Fowler er blandt spillerne på en delt 10. plads i -7, mens Jordan Spieth er nr. 14 i -6.

.
.

Phil Mickelson, Charl Schwartzel og Rafa Cabrera Bello deler 19. pladsen i -5, mens Patrick Reed er nr. 29 i -4.

Vinderen får en plads i Masters
Hvis vinderen ikke allerede er kvalificeret til Masters i næste uge, så er Shell Houston Open sidste mulighed, da vinderen får en plads i årets første major.

I top-9 er Jim Herman, Jamie Lovemark, Jim Herman, Russel Henley, Roberto Castro, Kyle Reifers og Chez eavie ikke kvalificeret til Masters.

C More Golf sender finalerunden direkte søndag aften fra kl. 19 – 24. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Shell Houston Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.