Challenge TourSam Walker fører Rolex Trophy, der er uden danskere

Sam Walker fører Rolex Trophy, der er uden danskere

For første gang siden 2005 er der ingen danskere i den eksklusive Challenge Tour turnering Rolex Trophy på Golf Club de Genève, hvilket er meget sigende om danskernes præstationer i den igangværende Challenge Tour sæson.

De 40 bedste på Challenge Tourens Road to Oman rangliste er kvalificeret. Derudover er der en spiller fra Schweiz samt en inviteret spiller i feltet på blot 42 spillere.

Indtil videre har det været en skuffende dansk sæson på Challenge Touren. Mads Søgaard er bedste dansker på Road to Oman ranglisten, men han er kun nr. 100. Via sin Europa Tour kategori er Mads Søgaard med i Czech Masters i denne uge.

Walker fører igen
Turneringen spilles fra onsdag til lørdag. En tordenbyge gav en times forsinkelse, men man nåede at blive færdige med første runde.

Sam Walker, der vandt i Finland i sidste uge, gik en bogeyfri første runde med ti birdies, så han fører i -10 foran Romain Langasque og Pep Angles i -6. Bernd Ritthammer er alene på 4. pladsen i -5.

Det var sejren i Finland, som kvalificerede Walker til ugens turnering.

Pro-Am turnering alle fire dage
Rolex Trophy spilles som en Pro-Am turneringer alle fire dage. Onsdag spillede de professionelle på hold med én amatør, mens de spiller med tre amatører de øvrige dage.

Rolex Trophy, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk