PopulærtDP World TourRasmus Højgaard fører Oman Open inden finalerunderne

Rasmus Højgaard fører Oman Open inden finalerunderne

Rasmus Højgaard deler føringen med Stephen Gallacher inden weekendens finalerunder af Oman Open. Fem af de seks danskere klarede cuttet.

Efter en bogeyfri første runde i -5 og en delt andenplads lavede Rasmus Højgaard tre bogeys i anden runde, men han havde også en eagle og fem birdies på scorekortet. Runden i -4 giver ham en delt førsteplads i -9 sammen med Stephen Gallacher, og de skal spille i lørdagens førerbold sammen med Kalle Samooja med start kl. 8:35 dansk tid.

Rasmus Højgaard har ny caddie i denne uge, da han har lavet en aftale med Jonathan Smart, som bl.a. tidligere har gået for Lucas Bjerregaard og Danny Willet, da han vandt Masters 2016.

3. pladsen i -8 deles af Kalle Samooja og Nicolas Colsaerts. Brandon Stone, Guido Migliozzi, Robert Rock, Richard McEvoy og Joost Luiten, der vandt NBO Oman Open 2018, er på en delt 5. plads i -6.

Søren Kjeldsen var rundt i -2, hvilket giver ham en 19. plads i -3, sammen med bl.a. Jeff Winther, der gik anden runde i par. De to skal spille sammen i tredje runde.

Nicolai Højgaard var rundt i -1 og Benjamin Poke i +1, så de deler 62. pladsen i par.

Derimod må Joachim B Hansen, der spillede med om sejren sidste år, holde fri i weekenden, da han slutter på en 131. plads i +7 efter +3 i anden runde.

Gagli og Molinari kom ud af coronavirus-karantæne og klarede cuttet

De italienske golfspillere Lorenzo Gagli og Edoardo Molinari blev sat i karantæne på deres hotel onsdag, da man frygtede de var smittet med coronavirus (Covid-19).

De blev tvunget til at trække sig fra turneringer, men test viste, at de heldigvis ikke var smittet med coronavirus. Helt ekstraordinært fik de derfor lov til at deltage i turneringen, og man øgede feltet fra de planlagte 144 til 146 spillere.

Begge klarede cuttet med Lorenzo Gagli på en 10. plads i -5 og Edoardo Molinari på en 29. plads i -2 inden finalerunderne.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Oman Open, leaderboard

Kitayama vandt på Mauritius og i Oman sidste år

Som en lidt pudsig anekdote kan det nævnes, at AfrAsia Bank Mauritius Open blev vundet af Kurt Kitayama sidste år, og nogle måneder senere vandt Kitayama sin anden Europa Tour sejr i netop Oman Open.

Måske kan Rasmus Højgaard gentage samme bedrift ved at vinde begge turneringer i år, men det hører dog med til historien, at Rasmus Højgaard vandt AfrAsia Bank Mauritius Open på Heritage GC, mens Kurt Kitayama vandt på Anahita.

Amerikanske Kurt Kitayama har i øvrigt fravalgt at forsvare sine to titler på Europa Touren, og han spiller Honda Classic på PGA Tour i denne uge.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk