PopulærtDP World TourRasmus Højgaard blev nr. 3, da Calum Hill vandt Cazoo Classic

Rasmus Højgaard blev nr. 3, da Calum Hill vandt Cazoo Classic

Rasmus Højgaard førte med tre slag inden finalerunden, men måtte nøjes med en 3. plads, da Calum Hill fra Skotland vandt Cazoo Classic. Se højdepunkter fra Calum Hills finalerunde i videoen ovenfor.

Lørdag satte Rasmus Højgaard ny banerekord i -10 (62 slag) på London GC, The Heritage. Efter tredje runde havde Rasmus Højgaard føringen -14 foran Jordan Smith og Calum Hill i -13.

Nogle gange kan man være tilfreds med en 3. plads, men andre gange kan man kun være skuffet, men sådan er golf. Det fungerede ikke for 20-årige Rasmus Højgaard i finalerunden, som han gik i par efter fire birdies og fire bogeys.

Calum Hill var rundt i -5 og vandt i -16 foran Alexander Levy i -15. Levy var dagens bedste med en runde i -8.

3. pladsen i -14 delte Rasmus Højgaard med Callum Shinkwin, Jamie Donaldson og Richard Bland.

Rasmus Højgaard er dobbelt Europa Tour vinder, da han vandt AfrAsia Bank Mauritius Open 2019 og ISPS HANDA UK Championship 2020. Cazoo Classic var hans turnering nr. 36 på Europa Touren.

Nicolai Højgaard sluttede lige udenfor top-20

Rasmus’ tvillingebror Nicolai Højgaard blev nr. 21 i -9 efter en flot finale i -5, mens Joachim B Hansen med en runde i -2 blev nr. 29 i -8.

Lucas Bjerregaard, der lørdag fyldte 30 år og spillede meget underholdende golf i første runde, blev nr. 35 i -7 efter en runde i -1. Thorbjørn Olesen, Benjamin Poke og Jeff Winther missede cuttet.

Første Europa Tour sejr

Det var 26-årige Calum Hills første sejr på Europa Touren.

Han har vundet tre gange på Challenge Touren med sejre i Galgorm Resort & Spa Northern Ireland Open presented by Modest! Golf 2018, Euram Bank Open 2019 og Made in Denmark Challenge by FREJA 2019.

Cazoo Classic, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se højdepunkter fra finalerunden af Masters 2024

Se stemningsfulde højdepunkter fra finalerunden af Masters, som i overbevisende stil blev vundet af Scottie Scheffler foran major debutanten Ludvig Åberg. Nicolai Højgaard var nr. 6...

Se Masters 2024 præmieoverrækkelsen

Scottie Scheffler vandt Masters 2024 og, traditionen tro, fik han overrakt den grøn vinderjakke af den forsvarende mester Jon Rahm, der blev nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk