PopulærtDP World TourR&A og USGA vil præcisere ny caddie-regel efter episoder på PGA Tour

R&A og USGA vil præcisere ny caddie-regel efter episoder på PGA Tour

Efter flere episoder under Waste Management Phoenix Open vil R&A og USGA præcisere fortolkningen af den nye Regel 10.2b (4).

Det gav megen opmærksomhed og debat, da Haotong Li fik to strafslag i Dubai. Caddien stod bag ham i et kort øjeblik, da han tog sin stance inden et kort putt, hvilket korrekt gav to strafslag. Europa Tour direktøren Keith Pelley ville have ændret reglen, som R&A dog forsvarede.

Denny McCarthy fik fjernet to strafslag

I fredags blev Denny McCarthy idømt to strafslag, da hans caddie stod bag ham under et prøvesving, hvor han også havde jernet bag bolden. Lørdag blev straffen annulleret, og nu vil R&A og USGA præcisere den nye caddie-regel.

Som man kan se i videoen nedenfor efter godt 1 minut, har Denny McCarthy sit jern bag bolden mens caddien står bag ham, inden han tager nogle prøvesving. I første omgang blev det vurderet som om, at Denny McCarthy var begyndt at indtage sin stance, hvilket man kan argumentere for, at han gjorde – man kan dog også argumentere for, at han ikke var begyndt at indtage sin stance, men blot gjorde klar til det. I videoen nedenfor kan man også høre PGA Tour dommeren Slugger White fortælle om episoden:

Denny McCarthy blev i øvrigt nr. 33 i turneringen.

Justin Thomas og Rickie Fowler fik ingen straf

Justin Thomas og vinderen Rickie Fowler var involveret i lignende episoder under Phoenix Open, men fik ingen strafslag.

Efter Regel 10.2b (4) er det kun på greenen, man kan undgå to strafslag, hvis spilleren går væk og genindtager sin stance. Hvis caddien står bag spilleren andre steder på banen når denne indtager sin stance, så vil det efter reglens ordlyd give to strafslag. Læs hele reglen nederst i artiklen.

Det kan være lidt svært at fastslå, om spilleren har taget sin stance, eller blot gør klar til det. Er man tilpas krakilsk, kan man dog argumentere for, at både Denny McCarthy, Justin Thomas og Rickie Fowler burde have fået strafslag. Omvendt vil de fleste nok mene, at det kun er godt, at man nu præciserer reglen, så der forhåbentlig ikke opstår flere tvivlstilfælde.

R&A og USGA: – McCarthy havde ikke taget sin stance

Lørdag har R&A og USGA udsendt en pressemeddelelse, hvori de fastslår, at der ikke skulle uddeles strafslag, og man vil nu præcisere reglen:

– Som følge af en løbende dialog med spillere og i samarbejde med PGA Tour dommerne har R&A og USGA vurderet de strafslag, der blev givet til Denny McCarthy under anden runde af Waste Management Phoenix Open. Efter en yderligere gennemgang af det tilgængelige video-materiale blev det fastslået, at der ikke er straf i denne eller en lignende situation med Justin Thomas. I begge tilfælde havde spilleren ikke taget sin stance for slaget, da caddien stod bag spilleren, ligesom der ikke kunne gives nyttig information om sigtelinje, da spilleren stadig var i gang med at beslutte, hvordan slaget skulle spilles. Det samme vil være tilfældet i enhver lignende situation, som måtte opstå, skriver R&A og USGA i deres fælles pressemeddelelse som afsluttes med:

– R&A og USGA erkender, at der er behov for klarhed over, hvordan reglen anvendes korrekt. Vi vurderer reglens virkning, og vil i nærmeste fremtid komme med den nødvendige præcisering.

Regel 10.2b (4) åbner ikke for fortolkning

I Regel 10.2b (4) står det helt tydeligt, at en caddie ikke bevidst må stå i en forlængelse af spillerens spillelinje. Der lægges således ikke op til, at en dommer kan vurdere situationen, men det afgørende er, om spilleren er begyndt at indtage sin stance:

  • (4) Begrænsninger mod at caddien står bag spilleren. Når en spiller begynder at indtage sin stance for slaget, og indtil slaget er udført:
    • Spillerens caddie må ikke bevidst stå et sted på eller tæt ved en forlængelse af spillerens spillelinje bag ved bolden af nogens som helst grund.
    • Hvis spilleren indtager sin stance i strid med denne Regel, kan spilleren ikke undgå straf ved flytte sig.

    Undtagelse – Bold på greenen: Når spillerens bold er på greenen, er der ingen straf efter denne Regel, hvis spilleren flytter sig, og ikke begynder at indtage stancen igen, før caddien har fjernet sig fra sin position.

Læs hele reglen på randa.org her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk