PopulærtDP World TourR&A forsvarer caddie-reglen, der gav Haotong Li to strafslag

R&A forsvarer caddie-reglen, der gav Haotong Li to strafslag

Haotong Li fik to strafslag på sidste hul under finalerunden af Omega Dubai Desert Classic 2019, da hans caddie kortvarigt stod bag ham, mens han var ved at tage sin stance.

I stedet for en delt 3. plads blev han delt nr. 12, hvilket Europa Touren direktøren Keith Pelley fandt uretfærdigt, da Haotong Li ikke fik nogen fordel af situationen. Pelley mener derfor, at man burde ændre reglen, så dommerne kan vurdere situationen i forhold til, om der har været en hensigt til at drage fordel.

Det har Europa Touren udsendt en pressemeddelelse om, hvilket der kan læses mere om i artiklen om de to strafslag. Det har fået R&A, der sammen med USGA udarbejder reglerne, til også at udsende en pressemeddelelse.

R&A: – Der har været nogle misforståelser om den nye regel

Intet tyder på, at R&A vil arbejde for at ændre reglen, da man ikke mener, at en caddie skal stå bag spilleren.

Ganske enkelt har man sat en stopper for det ved, at en caddie ikke må stå bag spilleren, når han tager sin stance. Det gælder overalt på banen, og ikke kun på greenen. Caddien må selvfølgelig gerne hjælpe med at udpege sigtelinje og læse puttelinjen, men caddien må aldrig stå lige bag spilleren under indtagelse af stance og under slaget.

Rent faktisk kan man ikke undgå to strafslag, hvis caddien står bag spilleren, når stancen indtages på f.eks. teested eller fairway, så det skal man være ekstra opmærksom på. Kun på greenen kan man undgå de to strafslag, hvis spilleren flytter sig, og begynder at indtage sin stance igen, efter caddien har flyttet sig.

Sådan bliver det nok ved med at være, da R&A direktøren Martin Slumbers fastslår, at reglen netop er lavet for, at forhindre caddien i at stå bag spilleren, uanset hvilken grund man måtte have til at gøre det:

– Vi har gennemgået Li Haotong episoden, og Europa Tour dommerne gjorde det rigtige. Der har været nogle misforståelser om den nye regel, så jeg vil påpege, at reglen er lavet for at forhindre caddien i at stå bag spilleren, når han tager sin stance. Det handler ikke om hvorvidt spilleren ønsker hjælp til at sigte, siger Martin Slumbers og fortsætter:

– Vi anerkender, at det var en meget uheldig situation, og jeg forstår Keith Pelleys bekymringer, når det opstår i et afgørende øjeblik under en Europa Tour turnering. Men der er ingen mulighed for fortolkning, for at reglen er lettere at forstå, og kan anvendes konsekvent. Vi følger virkningen af de nye regler, men jeg har gjort det klart for Keith, at vores fokus er at opretholde reglernes integriteten for alle golfspillere over hele verden.

R&A direktøren Martin Slumbers ved et pressemøde under The Open 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk