PopulærtDP World TourPlayer og Nicklaus har slået de første slag i Masters 2019

Player og Nicklaus har slået de første slag i Masters 2019

Den 83. udgave af Masters er begyndt på Augusta National.

Første start var kl. 7:00 lokal tid svarende til kl. 13:00 dansk tid. Inden da stod de to Honorary Starters, 80-årige Jack Nicklaus og 85-årige Gary Player, klar på første teested for at slå et enkelt drive hver.

Se starten på Masters 2019 i videoen ovenfor.

Siden 2007 og frem til 2015 var Arnold Palmer også Honorary Starter. En skulderskade forhindrede ham i at slå slaget i 2016, og efter hans død i september 2016 blev han mindet i 2017 og været savnet lige siden.

Augusta National formanden Billy Payne lagde Arnold Palmers grønne jakke på en tom stol inden Masters 2017 – Foto: golfsupport.nl
En tradition siden i 1963

Traditionen med Honorary Starters begyndte i 1963. Dog var ingen Honorary Starter fra 1977 – 80 og igen fra 2003 – 2006.

I 2007 genoptog man traditionen med Arnold Palmer som Honorary Starter. I 2010 kom Jack Nicklaus til og i 2012 også Gary Player.

Ni forskellige Honorary Starters

Der har været ni Honorary Starters gennem årene. Ken Venturi kun for et enkelt år i 1983, da han erstattede Byron Nelson, hvis hustru var syg.

Jock Hutchison og Fred McLeod var de første Honorary Starters. De vandt aldrig Masters, men vandt de to første udgaver af US Senior PGA Championship, som blev spillet på Augusta National i 1937 og 1938.

De ni Honorary Starters ved Masters gennem årene:

Jock Hutchison: 1963 – 73
Fred McLeod: 1963 – 76
Ingen: 1977 – 1980
Gene Sarazen: 1981 – 99
Byron Nelson: 1981 – 82 og 1984 – 2001
Ken Venturi: 1983
Sam Snead: 1984 – 2002
Ingen: 2003 – 2006
Arnold Palmer: 2007 – 2015
Jack Nicklaus: 2010 –
Gary Player: 2012 –

Masters sendes på TV3 Sport og Viaplay.dk, hvilket der kan læses mere om i denne artikel. Som altid kan du se ugens direkte sendetider på www.19hul.dk/tv.

Masters, leaderboard
– alternativ på europeantour.com
– alternativ på pgatour.com

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk