Legends TourPaul Lawrie vandt på La Manga, hvor Anders Hansen var med

Paul Lawrie vandt på La Manga, hvor Anders Hansen var med

Paul Lawrie vandt Farmfoods European Senior Masters hosted by Peter Baker på Legends Tour, hvor Anders Hansen og Steen Tinning var med. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Anders Hansen blev nr. 21 i -7 efter en finalerunde i -2, mens Steen Tinning gik -1 og blev nr. 41 i -1 på La Manga Club, South Course, i Spanien.

Det er ikke meget turneringsgolf 52-årige Anders Hansen spiller. Hans seneste DP World Tour turnering er Belgian Knockout 2019, hvor han blev nr. 24. Han har indtil nu kun spillet en enkelt Legends Tour turnering efter han fyldte 50 år, og det var Senior Italian Open 2021, hvor han blev nr. 24.

Anders Hansen – Foto: golfsupport.nl
Paul Lawrie vandt efter omspil

Michael Jonzon førte i -14 foran Clark Dennis i -12 og værten Peter Baker i -11 inden finalerunden.

Paul Lawrie var fem slag fra førstepladsen, men med en finalerunde i -8 sluttede han i -17 sammen med Michael Jonzon. De to skulle i omspil, og det vandt Paul Lawrie med en birdie på første omspilshul.

Clark Dennis og værten Peter Baker delte 3. pladsen i -14 foran Phillip Price, James Kingston og Markus Brier på en 5. plads i -12.

Tredje Legends Tour sejr

Det er 53-årige Paul Lawries tredje sejr på Legends Tour, da han vandt Scottish Senior Open 2019 og Farmfoods European Legends Links Championship hosted by Ian Woosnam 2022 i juni.

Paul Lawrie har vundet otte gange på DP World Tour, med sejren i The Open 1999 som den suverænt største. Det var dengang Jean van de Velde førte med tre slag inden det sidste hul på Carnoustie, men Paul Lawrie vandt efter fire hullers omspil mod Justin Leonard og Jean van de Velde.

Paul Lawries seneste sejr på DP World Tour er Johnnie Walker Championship at Gleneagles 2012. Han trak sig tilbage fra DP World Tour i 2020, og har siden da kun spillet The Open 2022, hvor han missede cuttet.

Farmfoods European Senior Masters hosted by Peter Baker, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk