Challenge TourJeremy Freiburghaus fører ranglisten efter sejr i English Trophy

Jeremy Freiburghaus fører ranglisten efter sejr i English Trophy

Jeremy Freiburghaus vandt English Trophy presented by Rocket Yard Sports Marketing, der var sæsonens næstsidste på Challenge Touren.

Benjamin Poke begyndte finaledagen på en 7. plads i -13, men med en runde i par faldt han tilbage til en 27. plads i -13. Den delte han med Nicolai Kristensen, der afsluttede med en runde i -4, mens Martin Simonsen blev nr. 60 i -1 efter en runde i -1 på Frilford Heath.

Med de resultater er Oliver Hundebøll, som ikke spillede, nr. 9 på Road to Mallorca ranglisten, Martin Simonsen er nr. 13 og Nicolai Kristensen nr. 27. Nicolai Kristensen er således udenfor top-20 der får et DP World Tour kort, men med et godt resultat i sæsonfinalen kan han stadig nå det.

Freiburghaus vandt og fører ranglisten

Inden finalerunden førte Maximilian Schmitt i -18 foran Ugo Coussaud i -17 og Jeremy Freiburghaus i -16.

Jeremy Freiburghaus fra Schweiz gik -6 og sluttede i -22 sammen med Maximilian Schmitt inden Freiburghaus vandt på første omspilshuld. Med sejren overtager han førstepladsen på ranglisten

Ben Smith blev nr. 3 i -20 foran syv spillere på en 4. plads i -18.

500.000 € i sæsonfinalen

Top-45 på Challenge Tourens Road to Mallorca rangliste har kvalificeret sig til sæsonfinalen Rolex Challenge Tour Grand Final supported by The R&A fra den 3. – 6. november. Efter sæsonfinalen på Alcanada i Port ‘Alcúdia på Mallorca får top-20 på ranglisten et DP World Tour kort til næste sæson.

Der spilles om 500.000 € i sæsonfinalen, så der kan fortsat ske store ændringer på ranglisten.

English Trophy presented by Rocket Yard Sports Marketing, resultat
– Projected Rankings efter stilling i turneringen

Martin Simonsen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk