PopulærtLadies European TourNelly Korda hentede syv slag på storesøster og vandt med tre slag

Nelly Korda hentede syv slag på storesøster og vandt med tre slag

Nelly Korda begyndte finaledagen syv slag efter sin storesøster Jessica Korda, men vandt den individuelle turnering i Aramco Team Series Sotogrande med tre slag!

Nanna Koerstz Madsen, der var eneste dansker i feltet, var nr. 24 i -1 inden finalerunden, som hun gik i -2, hvilket gav en 19. plads i -3.

Nanna Koerstz Madsen – Foto: Tristan Jones / LET
Nelly Korda indhentede storesøster

Holdturneringen blev afsluttet lørdag med Team Jessica Korda som vinder.

Efter den anden af de tre runder i den individuelle turnering førte Jessica Korda i -15 foran Pauline Roussin i -9 og Nelly Korda i -8. Jessica Korda var således godt på vej mod en dobbelt sejr, da hun førte med seks slag, men sådan skulle det ikke gå..

29-årige Jessica Korda indledte finalerunden med to birdies, men derfra gik det galt med fem bogeys frem til 10. hul. Hun kæmpede sig lidt tilbage, men efter en dobbeltbogey på 17. hul gik hun finalerunden i +5 og sluttede på den delt 2. plads i -10.

24-årige Nelly Korda gik -3, og vandt i -13 foran Ana Pelaez Trivino, Pauline Roussin og Jessica Korda i -10. Emma Grechi og Pia Babnik delte 5. pladsen i -9.

Første sejr i år

Det var Nelly Kordas første sejr i år. Sidste år vandt hun fire LPGA turneringer samt er OL guld i Tokyo og hun blev nr. 1 på verdensranglisten. I år har været mere udfordrende, og i marts blev hun ramt af en blodprop i armen. Efter en operation gjorde hun comeback i juni med en 8. plads i US Women’s Open.

Sejren i Sotogrande var hendes anden på LET, da hun vandt Lacoste Ladies Open de France 2019. Hun har vundet syv gange på LPGA med sejre i Swinging Skirts LPGA Taiwan Championship by CTBC 2018ISPS Handa Women’s Australian Open 2019Taiwan Swinging Skirts LPGA presented by CTBC 2019 samt Gainbridge LPGA 2021Meijer LPGA Classic for Simply Give 2021 og major turneringen KPMG Women’s PGA Championship 2021 samt Pelican Women’s Championship 2021.

Aramco Team Series, Sotogrande – individuelt, resultat

Datter af tennisspilleren Petr Korda

Korda-søstrene er døtre af den tidligere tjekkiske tennisstjerne Petr Korda, og har i øvrigt også en 22-årig bror, Sebastian, der er professionel tennisspiller som både sin far og moderen Regina Rajchrtová, som deltog ved OL 1988. Sebastian Korda vandt tennisturneringen Australian Open 2018 for juniorer og er pt. nr. 52 på herrernes ATP rangliste. Han vandt sin første ATP sejr i Emilia-Romagna Open 2021.

Børnene er født og opvokset i USA, så de er amerikanske statsborgere, men med tjekkiske forældre kunne de ellers være på det europæiske Solheim Cup hold.

Petr Korda vandt Grand Slam turneringen Australian Open 1998, og var oppe som nr. 2 på verdensranglisten. I 1998 blev Petr Korda testet positiv for doping under Wimbledon, og han indstillede karrieren i 1999.

Pauline Roussin Bouchard – Foto: Tristan Jones / LET

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk