Opdateret: LPGA har erkendt deres fejl, og Nanna Koerstz Madsen er alligevel med i ugens turnering. Læs mere i denne artikel.

— oOo —

Nanna Koerstz Madsen havde planlagt at spille Volunteers of America Classic i denne uge, men blev testet positiv for COVID-19, og derfor trukket ud af LPGA turneringen. Yderligere tests viser dog, at hun ikke er smittet med corona.

Hun har ikke haft symptomer og med risikoen for et falsk positivt test-resultat (altså at hun ikke er smittet), blev hun testet igen.

Nanna skriver på Facebook, at hun onsdag morgen lokal tid sidder i USA med tre friske PCR tests, som alle er negative. Hun kunne derfor have deltaget i ugens turnering, der først begynder om 24 timer, men det er formentlig for sent nu. I februar lavede Europa Touren ekstra starttider til Lorenzo Gagli og Edoardo Molinari, men det var helt i begyndelsen af pandemien.

.
.

Under normale omstændigheder kunne Nanna angiveligt have fået svar på yderligere tests og deltaget i ugens turnering, men processen blev forsinket af Thanksgiving. På Facebook lufter hun dog sin utilfredshed med, at hun søndag blev taget ud af turneringen, og at man ikke kunne vente til onsdag med at tage beslutningen.

Nicole Broch Larsen er derfor eneste dansker i ugens turnering, og Nanna får yderligere træningstid til at forberede sig til næste uges US Open.

Viasat Golf og Viaplay sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Volunteers of America Classic, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.