PopulærtLPGAEmily, Nanna og Nicole i US Women's Open

Emily, Nanna og Nicole i US Women’s Open

Når US Women’s Open spilles i næste uge fra den 10. – 13. december er det med tre danskere i feltet, da både Emily K Pedersen, Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen er kvalificeret.

Både Nanna og Nicole kvalificerede sig via deres placering på verdensranglisten i marts, hvor alle i top-75 kvalificerede sig. Der er ingen åbne kvalifikationsturneringer til de store USGA mesterskaber i år, så spillerne har kvalificeret sig via forskellige kategorier.

Emily kvalificeret via resultater før de tre sejre

Til sidst blev feltet fyldt op via placering på verdensranglisten pr. 9. november og således før Emily K Pedersen har vundet tre LET turneringer i træk. Den første af de tre sejre vandt hun den 15. november.

Den 9. november var Emily K Pedersen nr. 117 på verdensranglisten og sammen med 27 andre fuldendte hun feltet på 156 deltagere på Champions Golf Club i Houston, Texas.

US Women’s Open skulle være spillet i juni, men blev udsat pga. COVID-19. Med den nye dato i december er der færre timers dagslys, så de første to runder spiller man på to forskellige baner.

Der spilles om 5,5 mio. $, hvoraf vinderen får 1 mio. $.

24 amatører i feltet

Traditionelt er der en række amatører, som kommer med i US Women’s Open via de åbne kvalifikationer, men da det ikke var muligt i år, er de bedst placerede på verdensranglisten blevet tilbudt en plads.

Udover vindere af de største amatørturneringer har de 20 bedste på amatørernes verdensrangliste, som har ønsket at deltage, også kvalificeret sig i år. Heriblandt de fire svenskere Ingrid Lindblad, Linn Grant, Maja Stark og Beatrice Wallin.

Nanna blev nr. 16 sidste år

Jeongeun Lee6 vandt US Women’s Open sidste år, hvor Nanna Koerstz Madsen var med helt fremme og blev nr. 16.

Den fjerde og sidste major i år

Normalt er der fem LPGA majors, men Evian Championship er aflyst i år. Sophia Popov vandt AIG Women’s Open, Mirim Lee vandt ANA Inspiration, mens Sei Young Kim vandt KPMG Women’s PGA Championship.

Mens der hos herrerne er enighed om de fire majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours. LPGA er den førende tour, så der tages oftest udgangspunkt i deres fem majors, men af dem tæller kun Evian Championship og AIG Women’s Open til LET.

Sendes direkte på V Sport Golf og Viaplay

US Women’s Open sendes direkte på V Sport Golf og Viaplay fra torsdag den 10. december til søndag den 13. december. De første tre dage fra kl. 19 – 00 og søndag fra kl. 18 – 23.

Nanna Koerstz Madsen – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk