Cutter & Buck TourMathias Gladbjerg vandt Fjällbacka Open på Swedish Golf Tour

Mathias Gladbjerg vandt Fjällbacka Open på Swedish Golf Tour

Mathias Gladbjerg vandt Swedish Golf Tour turneringen Stora Hotellet Bryggan Fjällbacka Open efter omspil mod bl.a. Jakob Kollerup.

Mathias Gladbjerg og Jakob Kollerup sluttede i -10 sammen med svenske Per Längfors og Aksel Kristoffer Olsen fra Norge inden Mathias Gladbjerg vandt med en birdie på første omspilshul. Längfors var således tæt på at vinde for anden uge i træk, da han i sidste uge vandt Masters of the Monster på ECCO Touren.

Kollerup var -7 efter 9 huller af finalerunden

Jakob Kollerup havde gang i en forrygende finalerunde, da han var -7 efter de første 9 huller. Med to birdies og to bogeys på bag-ni endte det med en runde i -7.

Der var 20 danskere i feltet, hvoraf de 10 klarede cuttet til lørdagens finalerunde.

Nikolai Mejlstrup Høgh Christensen blev nr. 9 i -7, mens Nicolai Tinning og Nicolai Kristensen delte 13. pladsen i -6. Nicolai Nøhr Madsen blev nr. 22 i -3, Benjamin Henry Poke nr. 33 i -2, Martin Leth Simonsen nr. 40 i -1, Frederik Andersen nr. 45 i par og Keen Bernberg nr. 52 i +1.

Oscar Florén vil tilbage til Europa Touren

Den tidligere Europa Tour spiller Oscar Florén blev nr. 45 i par. I 2015 blev den nu 34-årige svensker opereret i begge håndled, og han havde egentlig stoppet karrieren. Nu har han sagt sit job op, så han vil prøve at arbejde sig tilbage til Europa Touren via først Nordic League og derefter Challenge Touren. Fredag fik han en god bonus, da han med en hole-in-one på 3. hul fik en ekstra præmie på 10.000 svenske kroner.

Per Längfors fik også en ekstra bonus på 10.000 svenske kroner, da hans finalerunden i 64 slag (-7) var turneringens bedste. Fire spillere gik en 64’er heriblandt også Jakob Kollerup, men Längfors var bedst på de sidste huller.

Stora Hotellet Bryggan Fjällbacka Open, resultat

Jakob Kollerup – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk