PopulærtDP World TourJustin Rose bliver vært for British Masters på Walton Heath

Justin Rose bliver vært for British Masters på Walton Heath

Justin Rose har valgt Walton Heath som værtsbane for British Masters supported by Sky Sports 2018, som spilles  fra den 11. – 14. oktober.

Som vært for turneringen har OL guldvinderen Justin Rose været med til at bestemme værtsbanen, som således bliver Walton Heath, der ligger i Surrey syd for London.

– Walton Heath er en bane jeg virkelig nyder at spille, ja faktisk elsker jeg den. Jeg besøgte Walton Heath i sommer for at være sikker på mit valg, og jeg havde glemt hvor god en bane det er. siger Justin Rose i en pressemeddelelse.

37-årige Justin Rose har vundet 21 professionelle turneringer i karrieren, hvoraf de 10 har været tællende til Europa Touren og de 8 til PGA Tour. Han er tidligere vinder af British Masters, da han vandt han Victor Chandler British Masters 2002 på Woburn GC.

US Open 2013 er hans hidtil eneste major sejr, mens han har vundet to WGC turneringer og guld ved OL 2016 i Rio.

To forrygende baner på Walton Heath

Der er to 18-hullers baner på Walton Heath. Old Course blev åbnet i 1904, mens de første 9 huller af New Course blev åbnet i 1907 og de sidste 9 i 1913.

Old Course regnes som den bedste af de to baner, som dog begge ligger højt på diverse ranglister.

Walton Heath har været vært for flere store turneringer heriblandt Ryder Cup 1981 og Europa Tour turneringen European Open fem gange fra 1978 til 1991. Siden 2005 har man spillet den europæiske US Open kvalifikation på Walton Heath. I 2011 var man vært for The Senior Open Championship.

Poulter, Donald og Westwood har været værter

Efter seks års pause kom British Masters tilbage på Europa Tour kalenderen i 2015. Idéen var at fire af de største aktive engelske spillere skulle være værter for turneringen de kommende fire år, så Justin Rose er den fjerde vært.

Ian Poulter vært i 2015 da Matthew Fitzpatrick vandt på Woburn GC, Luke Donald var vært på The Grove i 2016, hvor Alex Noren vandt, mens Lee Westwood var vært, da Paul Dunne vandt i 2017.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk