PopulærtDP World TourMartin Couvra vandt Turkish Airlines Open

Martin Couvra vandt Turkish Airlines Open

22-årige Martin Couvra fra Frankrig vandt Turkish Airlines Open, der blev spillet for første gang siden Tyrrell Hatton vandt i 2019. Fra den første udgave i 2013 og frem til 2019 var det en stor 7 mio. $ turnering, også da Thorbjørn Olesen vandt i 2016. Nu er det en regulær turnering med en præmiesum på 2,75 mio. $, og der var ingen spillere fra top-100 på verdensranglisten. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Tre af syv danskere klarede cuttet med Jacob Skov Olesen som bedste dansker på en beskeden 39. plads i -4 inden finalerunden. Den gik han i -6, og så endte det med en god 12. plads i -10.

Lucas Bjerregaard spillede en god runde i -5 og blev nr. 24 i -8, mens Hamish Brown blev nr. 52 i -3 efter en runde i par.

Lucas Bjerregaard havde misset otte turneringer i træk, mens Hamish Brown havde misset seks cuts i træk siden han blev nr. 8 i Ras Al Khaimah Championship i januar, hvor Lucas blev nr. 67.

Søren Kjeldsen, Jeff Winther, Alexander Frances og Nicolai Kristensen missede cuttet.

Efter 3. runde havde Brandon Robinson Thompson i -14 en føring på tre slag foran Jorge Campillo, Haotong Li og Robin Williams i -11.

Martin Couvra begyndte dagen på en 5. plads i -10, men med en runde i -7 vandt han i -17 foran Jorge Campillo og Haotong Li i -15.

Brandon Robinson Thompson blev nr. 4 i -13, mens Joost Luiten og Matthew Southgate delte 5. pladsen i -12.

John Parry, der som nr. 108 på verdensranglisten var den højest rangerede i feltet, blev nr. 33 i -7.

Første sejr på DP World Tour

Det var 22-årige Martin Couvras første sejr på DP World Tour. Som amatør vandt han Challenge de España 2023, som pudsigt nok blev spillet i denne uge med landsmanden Clement Charmasson som vinder.

Turkish Airlines Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Rasmus Højgaard i top-25 da Sepp Straka vandt Truist Championship

Sepp Straka vandt Truist Championship, hvilket er den 32-årige østrigers anden PGA Tour sejr i år. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Truist...

Niklas og Thorbjørn i top-10 da Ryan Fox vandt ONEflight Myrtle Beach Classic

Ryan Fox fra New Zealand vandt ONEflight Myrtle Beach Classic, hvor de to danskere sluttede i top-10. Se højdepunkter fra finalerunden ovenfor. Det var ugens...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk