PopulærtDP World TourJoachim i top-10 da Tyrrell Hatton vandt Turkish Airlines Open efter omspil

Joachim i top-10 da Tyrrell Hatton vandt Turkish Airlines Open efter omspil

Tyrrell Hatton vandt Rolex Series turneringen Turkish Airlines Open efter et omspil blandt hele seks spillere. Efter den nye fordeling af præmiesummen i sæsonens tre sidste turneringer fik Hatton 2 mio. $ af præmiesummen på 7 mio. $.

Joachim B Hansen begyndte finaledagen på en 10. plads i -12, og efter en runde i -4 sluttede han på en flot delt 10. plads i -16.

Lucas Bjerregaard blev nr. 72 i +5 ud af de blot 75 som stillede til start efter en finalerunde i -1.

Hatton vandt efter stort omspil

Inden finalerunden førte Matthias Schwab i -18 foran fem spillere i -15 heriblandt Tyrrell Hatton.

Efter for-ni var Matthias Schwab kun foran med ét slag, og da han måtte nøjes med par på “birdie-hullet” 18., sluttede han i -20 sammen med Kurt Kitayama, Erik Van Rooyen, Victor Perez, Benjamin Hebert og Tyrrell Hatton.

De seks var derfor i omspil på banens 18. hul, hvor Matthias Schwab, Kurt Kitayama og Tyrrell Hatton delte med birdies, mens Benjamin Hebert og Victor Perez var ude efter pars, mens Erik Van Rooyen lavede en dobbeltbogey.

Da man igen spillede 18. hul delte Schwab, Kitayama og Hatton med pars inden Hatton og Schwab delte med birdies i tredje forsøg.

Afgørelsen faldt under projektørlys i mørket, da Tyrrell Hatton vandt med en par i fjerde forsøg, hvor både han og Matthias Schwab havde misset korte putts.

Matthias Schwab, Kurt Kitayama, Erik Van Rooyen, Victor Perez og Benjamin Hebert delte derfor andenpladsen, mens Shubhankar Sharma og Robert MacIntyre blev nr. 7 i -18.

Patrick Reed blev nr. 10 i -16, Justin Rose nr. 21 i -13, Francesco Molinari nr. 44 i -7, Bernd Wiesberger nr. 49 i -5, Matt Wallace nr. 50 i -4 og Shane Lowry nr. 62 i -1.

To Rolex Series turneringer de kommende uger

Europa Tour sæsonen afsluttes med Nedbank Golf Challenge hosted by Gary Player og DP World Tour Championship, Dubai de kommende to uger inden 2020 sæsonen begynder med to turneringer ugen efter.

Lucas Bjerregaard og Joachim B Hansen er begge med i Sydadrifa i næste uge, hvorefter top-50 på Race to Dubai ranglisten kvalificerer sig til sæsonenfinalen.

Turkish Airlines Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk