Cutter & Buck TourMarcus Kinhult vandt GolfStar Winter Series II i comeback efter epilepsi

Marcus Kinhult vandt GolfStar Winter Series II i comeback efter epilepsi

25-årige Marcus Kinhult, der spiller på DP World Tour men blev ramt af epilepsi sdiste år, vandt GolfStar Winter Series II. Det var den anden og sidste af de to MoreGolf Mastercard Tour turneringer på Empordà Golf Club i Costa Brava, Spanien.

Inden finalerunden førte den danske landsholds-amatør Hamish Brown fra Aalborg Golf Klub i -10 foran Jarand Ekeland Arnøy og Marcus Kinhult i -9.

DP World Tour spilleren Marcus Kinhult, der vandt Betfred British Masters 2019, gik -1 og vandt i -10 foran Joakim Wikström, Matias Honkala og Jarand Ekeland Arnøy i -9.

Christoffer Bring blev bedste dansker på en 5. plads i -8.

Hamish Brown, søn af Marcus Brown som er mangeårig chefpro i Aalborg Golf Klub og formand for PGA of Denmark, gik finalerunden i +3, så han delte 7. pladsen i -7 med amatøren Frederik Birkelund, der også er på landholdet.

John Axelsen, der vandt den første turnering i sidste uge, blev nr. 10 i -6, Christian Jacobsen og August Thor Høst nr. 14 i -4, mens Jeppe Kristian Andersen, Oliver Percy-Smith og amatøren Victor Sidal Svendsen delte 31. pladsen i par.

Christian Dahl blev nr. 39 i +3, Jonas Lykke Sørensen nr. 41 i +4 og Mathias Gladbjerg nr. 43 i +7. De øvrige danskere missede cuttet.

Marcus Kinhult spiller som nævnt på DP World Tour, men han har forsøgt at finde formen efter han i april 2021 blev ramt af et pludseligt epileptisk anfald, mens han var i Spanien. Han blev diagnosticeret med epilepsi og gjorde comeback på DP World Tour efter måneders pause, men sidste uges 9. plads var hans første  top-20 placering og nu vandt han i denne uge.

Fire Nordic League turneringer i Spanien

Fra på søndag spilles to ECCO Tour turneringer på PGA Catalunya, så frem til den 5. marts er der fire Nordic League turneringer i Spanien.

GolfStar Winter Series II, resultat

Hamish Brown – Foto: Svenska proffstourerna

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk