AnbefaletMade in HimmerLand flyttes til august

Made in HimmerLand flyttes til august

Årets udgave af Made in HimmerLand spilles som planlagt fra den 27. – 30. maj 2021, men efter to udgaver i maj måned rykkes den i 2022 til august måned. Den danske Europa Tour turnering blev også oprindeligt spillet i august.

Det blev afsløret på fredagens webinar om årets udgave. Den endelige dato er endnu ikke helt på plads, men Made in HimmerLand presented by FREJA 2022 spilles i midten af august.

Turneringen blev aflyst i 2020 pga. COVID-19, og da Bernd Wiesberger vandt den seneste udgave var det fra den 23. – 26. maj 2019.

Matt Wallace vandt i Silkeborg 2018 fra den 30. august til 2. september, og de fire første udgaver fra 2014 – 2017 blev alle spillet i august måned.

Flere end 65.000 tilskuere i 2019

Der er kun et meget begrænset antal tilskuere i år, da der må være 2.000 personer om dagen. Det er ikke muligt at købe billetter, så det er kun sponsorer og deres gæster konkurrencevindere mv. som får adgang til at opleve turneringen live.

I 2019 var der godt 65.000 tilskuere til turneringen, mens der de første fem år var flere end 70.000 tilskuere.

Som en direkte konsekvens af COVID-19 er præmiesummen halveret til 1,5 mio. € i 2021.

Lucas Bjerregaard – Foto: golfsupport.nl

 

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk