PopulærtDP World TourLucas og Thorbjørn er begge i -2 inden finalerunderne

Lucas og Thorbjørn er begge i -2 inden finalerunderne

Lucas Bjerregaard har færdigspillet anden runde, og som Thorbjørn Olesen er han klar til finalerunderne med en samlet score i -2.

Lucas var på en delt 11. plads i -2 efter første runde, og efter en anden runde i par er Lucas (og Thorbjørn) her kl. 00:10 nr. 21 i -2. I skrivende stund er runden ikke færdigspillet, så deres placering kan ændre sig lidt.

Lucas var -2 på runden efter eagle på 15. hul

På 1. hul slog Lucas over greenen i andetslaget, og kom ikke ordentligt ind, så det endte med en bogey. På det lange 4. hul, hvor Lucas lavede dobbeltbogey i første runde efter at have ramt en tilskuer, slog han i greenbunkeren, men kom flot ind og i for en par.

En birdie på 8. hul bragte ham tilbage til par for runden, hvorefter han lavede pars frem til 15., hvor han lavede en eagle efter et forrygende andetslag på par-5 hullet. På par-5 hullet 13. reddede han en god par, efter at have slået andetslaget i vandet.

På par-3 hullet 16. ramte Lucas greenen, men var på det forkerte plateau, hvorfra han tre-puttede, efter et misset par putt fra 1,5 meter.

Derefter var der tordenskyer i luften, hvilket gav en pause i spillet på knap en halv time inden Lucas lavde par på 17. og en bogey på 18. efter en tur i træerne langs højre side af fairway.

En ærgerlig afslutning med to bogeys på de sidste 3 huller, men en fin runde i par, så der venter en spændende weekend med to danskere med fremme i Masters.

Lucas er debutant i Masters

Lucas er debutant i Masters og på Augusta National, men det er en klar fordel, at hans caddie Jonathan Smart har været til Masters flere gange – og han har faktisk vundet som caddie for Danny Willett, da han vandt Masters 2016.

Ligesom Thorbjørn Olesens caddie under Masters, Phil “Wobbly” Morbey, var caddie for Ian Woosnam, da han vandt Masters 1991. Samarbejdet mellem Danny Willett og Jonathan Smart endte i øvrigt med at Smart opsagde sit job mellem første og anden runde af RBC Heritage 2017!

Se videoer af alle slag i Masters

Som vi beskrev i denne artikel torsdag, så kan man under Masters i år se videoer af alle slag for alle spillere i feltet. Det er ganske imponerede, og så er det gratis.

Direkte på TV3 Sport og Viaplay.dk

Masters sendes på TV3 Sport og Viaplay.dk. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Masters, leaderboard
– alternativ på europeantour.com
– alternativ på pgatour.com

Masters, Track
– Følg alle spillere på banen og se alle slag

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. er er højdepunkter fra hans...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk