PopulærtDP World TourLucas Bjerregaard fører efter første runde på Wentworth

Lucas Bjerregaard fører efter første runde på Wentworth

Lucas Bjerregaard fører BMW PGA Championship, der er Europa Tourens flagskibsturnering og som sådan tourens største egen turnering. Det er også årets første af otte Rolex Series turneringer med en præmiesum på hele 7 mio.

En række af europas bedste er med i feltet heriblandt Rory McIlroy, Paul Casey, Tommy Fleetwood, Alex Noren, Tyrrell Hatton og Rafa Cabrera Bello fra top-25 på verdensranglisten.

Lucas fører med ét slag

Ingen var dog bedre end Lucas Bjerregaard i første runde, for en bogeyfri runde med syv birdies giver ham føringen i -7. Dean Burmester og Darren Fichardt deler 2. pladsen i -6, mens Rory McIlory er blandt spillerne på en delt 4. plads i -5.

Lasse Jensen og Thorbjørn Olesen fik også en rigtig god start på Wentworth, da de er henholdsvis nr. 8 i -4 og nr. 14 i -3.

De resterende tre danskere i feltet har et stykke op til cutgrænsen, da Jeff Winther er nr. 93 i +2, Thomas Bjørn nr. 111 i +3 og Søren Kjeldsen nr. 133 i +4.

Thorbjørn Olesen – Foto: golfsupport.nl
Lucas har top-10 placeringer i sine seneste to turneringer

Lucas Bjerregaard er med i BMW PGA Championship for fjerde år i træk, men de første tre gange har han misset cuttet.

Han har vist god form på det seneste med en 6. plads i Volvo China Open og en 5. plads i Rocco Forte Sicilian Open, mens han og Thorbjørn Olesen ikke gik videre fra gruppespillet i GolfSixes.

I september 2017 vandt Lucas sin første Europa Tour sejr i Portugal Masters, hvilket var den 34. danske sejr på Europa Touren. Noget der var medvirkende til, at han fik Den Gyldne Golfbold 2017.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fra BMW PGA Championship. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

BMW PGA Championship, leaderboard

18. green på Wentworth op til BMW PGA Championship 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk