PopulærtDP World TourJoakim Lagergren vandt på Sicilien, hvor Lucas blev nr. 5

Joakim Lagergren vandt på Sicilien, hvor Lucas blev nr. 5

Svenske Joakim Lagergren vandt Rocco Forte Sicilian Open, hvor Lucas Bjerregaard blev bedste dansker på en flot 5. plads.

Efter både første og anden runde var Lucas Bjerregaard på en delt førsteplads, men efter runder i -3 og -2 faldt han tilbage til en 5. plads i -14. To slag fra et omspil om sejren.

Jeff Winther blev nr. 14 i -8 efter en finalerunde i -5, mens Thomas Bjørn blev nr. 41 i -3 efter en runde i par.

Thorbjørn Olesen var to slag fra at klare cuttet, mens Søren Kjeldsen trak sig efter første runde. Vi kender ikke den præcise årsag til at Kjeldsen trak sig, så vi ved ikke om det skyldes problemer med ryggen. Noget der har plaget ham i foråret, men som han ellers var kommet over, så der kunne trænes og spilles turneringer.

Lagergren vandt efter omspil mod Lorenzo-Vera

Mike Lorenzo-Vera førte med to slag inden finalerunden, som han gik i -1, så efter Joakim Lagergrens runde i -3 sluttede de i -16, inden Lagergren vandt med en birdie på første omspilshul.

Lucas Herbert og Andy Sullivan delte 3. pladsen i -15.

Det var 26-årige Joakim Lagergrens første sejr på Europa Touren i hans turnering nr. 131. Han var i omspil om sejren i Commercial Bank Qatar Masters 2017, som blev vundet af Jeunghun Wang. På Challenge Touren har han vundet Northern Ireland Open Challenge 2014.

Rocco Forte Sicilian Open, resultat

Lucas Bjerregaard – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

5.500 mennesker kiggede forbi på Golfens Dag

Golfens Dag søndag var velbesøgt, og omkring 5.500 var ude og snuse til golfsporten søndag, da 140 klubber åbnede dørene. Det vurderer Dansk Golf Union...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Svenske Anna Magnusson vandt Terre Blanche Ladies Open, der var sæsonpremieren på LET Access Series. Syv danskere var med, og Fie Olsen blev bedste...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk