PopulærtDP World TourEkstra Ryder Cup billetter sættes til salg fredag formiddag, den 25. maj

Ekstra Ryder Cup billetter sættes til salg fredag formiddag, den 25. maj

Denne artikel er blevet opdateret med salgs-tidspunkt og priser.

I dag, fredag den 25. maj om formiddagen, sættes et begrænset antal Ryder Cup 2018 billetter til salg på rydercup.com, da man har fået nogle retur fra rejsebureauer mv. Så hvis du ikke fik en billet, da de blev sat til salg i efteråret, kan du være heldig.

Men du skal nok være godt forberedt og hurtig, hvis du vil opleve Thomas Bjørn som kaptajn for Europa på tætteste hold. Medmindre du er villig til at betale ekstra for en VIP eller pakkerejse, hvilket du kan læse mere om nederst i denne artikel.

Mens der fortsat er ledige billetter til træningsdagene tirsdag, onsdag og torsdag, så er det endags-billetter til selve turneringsdagene fredag, lørdag og søndag som nu igen sættes til salg.

Billetterne sættes til salg på følgende side, men der er også flere informationer om billetsalget nedenfor:

https://tickets.rydercup.com/content

Hver billet koster mellem 1.300,- til 1.500,- kr.

Det er ikke billigt at komme til Ryder Cup som tilskuer, da det koster mellem knap 1.300,- og 1.500,- kr. pr. dagsbillet:

Fredag: 169 € = ca. 1.260 danske kroner
Lørdag: 179 € = ca. 1.335 danske kroner
Søndag: 200 € = ca. 1.490 danske kroner

Ryder Cup 2018 spilles på Le Golf National i Paris fra den 28. – 30. september.

Billetterne sælges fredag formiddag

Denne artikel er opdateret, da vi i første omgang var lidt i tvivl om tidspunktet for hvornår billetterne blev sat til salg, men det var fredag formiddag kl. 10 dansk tid.

Opret en konto nu

Man skal oprette en konto på rydercup.com for at købe billet, hvilket man således med fordel kan gøre allerede nu, hvis man da ikke allerede har en konto. Man skal også uploade et billede af sig selv.

Hvis man i efteråret ville købe til andre end sig selv, så skulle man også skrive deres fulde navn, e-mailadresse, by, fødselsdato og nationalitet, hvilket man sikkert stadig skal. Om man også skal uploade et billede af de andre ved vi ærligt talt ikke. Når man har købt billet kan man ikke ændre navnet på billetten.

Man kan oprette en konto på følgende side:

https://tickets.rydercup.com/account/login

VIP og pakkerejser

Udover de almindelige billetter er der også mulighed for at købe Hospitality pakker (VIP) og pakkerejser, hvilket der også kan læses mere om på www.rydercup.com/tickets.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk