PopulærtDP World TourLucas Bjerregaard blev nr. 10, da Grant Forrest vandt Hero Open

Lucas Bjerregaard blev nr. 10, da Grant Forrest vandt Hero Open

Lucas Bjerregaard faldt tilbage men opnåede sin første top-10 placering i mere end 2 år, da han blev nr. 10 i Hero Open, som blev vundet af Grant Forrest fra værtslandet Skotland. Se højdepunkter fra hans finalerunde i videoen ovenfor.

29-årige Lucas Bjerregaard overtog føringen i -15 efter -10 i anden runde, men faldt tilbage til en 4. plads i -16 efter tredje runde. Finalerunden gik han i +1, hvilket gav en delt 10. plads i -15 på Fairmont St Andrews i Skotland. Det er hans første top-10 placering siden april 2019, hvilket der kan læses mere om nederst i denne artikel.

Joachim B Hansen afsluttede med en runde i -, og rykkede lidt frem til en 56. plads i -5. Søren Kjeldsen, Nicolai Højgaard, Martin Simonsen, Jeff Winther og Benjamin Poke missede cuttet.

Grant Forrest vandt sin første sejr

Inden finalerunden delte Grant Forrest og Calum Hill føringen i -18.

Grant Forrest lavede en bogey på 16. hul, men efter en birdie-birdie afslutning gik han finalerunden i -6 og vandt i -24 foran James Morrison i -23. Morrison var dagens bedste med en runde i -9.

Santiago Tarrio blev nr. 3 i -21, mens David Law og Calum Hill delte 4. pladsen i -20.

Det var første Europa Tour sejr for 28-årige Grant Forrest, der blev professionel i 2016. Han er den første skotte der vinder en Europa Tour turnering i hjemlandet siden Paul Lawrie vandt Johnnie Walker Championship at Gleneagles in 2012.

Lucas seneste top-10 placering var i april 2019

Efter Europa Tour sejre i Portugal Masters 2017 og Alfred Dunhill Links Championship 2018 blev Lucas Bjerregaard nr. 4 i WGC – Dell Technologies Match Play 2019 efter sejre over bl.a. Henrik Stenson og Tiger Woods.

Han så ud til at have fået sit helt store internationale gennembrud, og i  foråret 2019 var Lucas fremme som nr. 42 på verdensranglisten. Han kvalificererede sig til PGA Tour det år, men  indtil nu har ikke haft top-10 placeringer siden den flotte 4. plads i WGC turneringen.

I foråret 2019 var Lucas fremme som nr. 42 på verdensranglisten, hvor han var nr. 960 inden Hero Open, men med 10. pladsen tager han et godt ryk fremad.

Hero Open, resultat

Lucas Bjerregaard – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk