PopulærtLPGALige ved og næsten for Nicole Lørup på LPGA Tourskolen

Lige ved og næsten for Nicole Lørup på LPGA Tourskolen

Det lykkedes desværre ikke for Nicole Lørup at gå videre fra Stage II på LPGA Tourskolen, som blev vundet af svenske Ingrid Lindblad, der er nr. 1 på amatørernes verdensrangliste. Ingrid Lindblad planlægger dog at forblive amatør endnu et år, og kun professionelle må deltage i Q-Series, så her er hun ikke med!

Der var 188 deltagere som spillede fire runder uden cut med to runder på hver af de to baner; Plantation Golf & Country Club Bobcat Course (BC) og Panther Course (PC).

Top-40 og lige på Stage II gik videre til den afgørende Q-Series, hvor der spilles om fulde LPGA og Epson Tour kort. Nyprofessionelle Nicole Lørup var med efter succes på Stage I, og som nr. 36 i -1 inden finalerunden lå hun til at slutte i top-40. Desværre afsluttede hun med en runde i +1, hvilket gav en 48. plads i par. To slag fra en plads i top-40, der ville have kvalificeret hende til Stage II.

Ved at deltage i Stage II kan Nicole Lørup få en kategori på Epson Tour i 2024, men den vil formentlig ikke give adgang til så mange turneringer, da den tidligere har givet et kort udenfor top-200 på listen.

Ingrid Lindblad vandt,men forbliver amatør så spiller ikke Q-Series

Den svenske amatør Ingrid Lindblad, der er nr. 1 på amatørernes verdensrangliste, vandt i -18 foran tyske Alexandra Forsterling, der vandt på LET i september, i -14 og Pinyada Kuvanun fra Thailand i -11.

Amerikanske Christina Kim, der har vundet tre gange på LPGA, én gang på LET og spillede Solheim Cup 2005, 2009 og 2011, blev delt nr. 8 i -7. Baba Saki fra Japan, der er nr. 2 på amatørernes verdensrangliste, blev nr. 15.

Tre spillere fra Skandinavien gik videre til Q-Series, og udover Ingrid Lindblad var det finske Kiira Riihijarvi på en 8. plads i -7 og svenske Elinor Südow på en 21. plads i -4.

Ingrid Lindblad går på Louisiana State University (LSU), og det planlægger hun også at gøre i 2024. Men hun fik værdigfuld erfaring ved at deltage i kvalifikationen og kan også som amatør spille lidt på LPGA og Epson Tour.

LPGA Q-School – Stage II, resultat

Ingrid Lindblad – Foto: Epson Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk