PopulærtDP World TourLee Westwood vandt Nedbank Golf Challenge

Lee Westwood vandt Nedbank Golf Challenge

Lee Westwood vandt Nedbank Golf Challenge hosted by Gary Player med sin kæreste som caddie. Det var hans 24. Europa Tour sejr og den første siden 2014. Det er tredje gang, Westwood vinder den største turnering i Sydafrika. I videoen ovenfor ses højdepunkter fra hans finalerunde.

Med en flot finalerunde i -7 rykkede Lucas Bjerregaard 33 pladser frem til en 11. plads i -3, mens Thomas Bjørn sluttede som nr. 69 i +14 efter en runde i +6.

Lucas var blandt blot fem spillere, der kunne vinde Race to Dubai ranglisten, men det ville kræve to sejre i de sidste to turneringer, så nu det kun Francesco Molinari og Tommy Fleetwood, der kan vinde ranglisten.

Lee Westwood vandt efter dagens bedste runde

Inden finalerunden førte Sergio Garcia i -10 foran Louis Oosthuizen i -8, mens Lee Westwood, Mikko Korhonen og Thomas Detry delte 3. pladsen i -7.

Lee Westwood var søndagens bedste med en runde i -8, så han vandt i -15 foran Sergio Garcia i -12 og Louis Oosthuizen i -11. Garcia gik finalerunden i -2, mens Oosthuizen var rundt i -11 efter en dobbeltbogey på 18. hul.

Efterfølgende kunne ingen være i tvivl om, hvor meget sejren betød for 45-årige Westwood. Med en førstepræmie på næsten 1,1 mio. € er det Westwoods største præmiecheck i karrieren.

– Det er ærligt talt ret følelsesladet. Man er aldrig sikker på, om kan man gøre det igen, sagde Westwood med tårer i øjnene.

Ross Fisher blev nr. 4 i -8, mens Haotong Li og Matt Wallace delte 5. pladsen i -7.

Molinari eller Fleetwood vinder Race to Dubai

Haotong Li blev som nævnt nr. 5 i -7 og Rory McIlroy nr. 21 i -1, så deres teoretiske mulighed for at vinde Race to Dubai ranglisten er også væk.

De eneste to der nu kan vinde ranglisten er derfor den forsvarende Race to Dubai mester Tommy Fleetwood og Francesco Molinari, der ikke var med i Sydafrika. Molinari har et solidt forspring, så for at genvinde ranglisten skal Fleetwood vinde sæsonfinalen i Dubai samtidig med at Molinari slutter dårligere end to-delt nr. 5.

Sæsonfinalen DP World Tour Championship Dubai spilles fra torsdag til søndag.

Westwoods 24. Europa Tour sejr

Sejren var Lee Westwoods 43. sejr i karrieren og den 24. på Europa Touren, hvor han vandt Order of Merit / Race to Dubai i år 2000 og 2009. Han er nr. 8 på ranglisten over de mest vindende på Europa Touren, men har dog langt op til Seve Ballesteros’ 50 sejre. Bernhard Langer er nr. 2 med 42 sejre, mens Tiger Woods har vundet 40 tællende Europa Tour turneringer.

Sejren var hans første på Europa Touren siden Maybank Malaysian Open 2014. I september var Westwood i omspil om sejren i Made in Denmark, og som under Made in Denmark havde han sin kæreste Helen Storey som caddie i Sydafrika. Det er de eneste to gange i år, at hun har været caddie for ham!

Hans hidtil seneste sejr på de førende tours var Asian Tour turneringen CIMB Niaga Indonesian Masters 2015.

To gange tidligere, i 2010 og 2011, har Westwood vundet Nedbank Golf Challenge, men det var før den i 2013 blev en del af Europa Touren.

Westwood har vundet to turneringer på PGA Tour med sejre i Freeport-McDermott Classic 1998 og St. Jude Classic 2010.

Nedbank Golf Challenge hosted by Gary Player, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Schauffele og Morikawa foran tætpakket leaderboard i US PGA

Ingen er stukket af fra feltet, og mange spiller med om sejren i US PGA Championship, men de tre danskere er dog udenfor topstriden. Anden...

Christofer Rahm på Challenge Touren efter tre Nordic League sejre i år!

Svenske Christofer Rahm vandt Stora Hotellet Fjällbacka Open på den svenske Cutter & Buck Tour. Det var hans tredje Nordic League sejr i år,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk